{"id":74473,"date":"2026-10-25T18:55:45","date_gmt":"2026-10-25T10:55:45","guid":{"rendered":"https:\/\/mister.forex\/?page_id=74473"},"modified":"2026-10-26T12:21:37","modified_gmt":"2026-10-26T04:21:37","slug":"calmar-ratio-etf-risk-adjusted-return","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/mister.forex\/da\/calmar-ratio-etf-risk-adjusted-return\/","title":{"rendered":"Calmar Ratio: Sammenlign afkast og risiko i ETF'er og kvantstrategier"},"content":{"rendered":"<div data-elementor-type=\"wp-page\" data-elementor-id=\"74473\" class=\"elementor elementor-74473\" data-elementor-post-type=\"page\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-88f3a17 e-flex e-con-boxed e-con e-parent\" data-id=\"88f3a17\" data-element_type=\"container\">\n\t\t\t\t\t<div class=\"e-con-inner\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-4b47d9f elementor-widget elementor-widget-heading\" data-id=\"4b47d9f\" data-element_type=\"widget\" data-widget_type=\"heading.default\">\n\t\t\t\t\t<h1 class=\"elementor-heading-title elementor-size-default\">H\u00f8jt afkast, store tab: Hvad afsl\u00f8rer Calmar Ratio?<\/h1>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-d802a71 elementor-hidden-desktop elementor-hidden-tablet elementor-widget elementor-widget-text-editor\" data-id=\"d802a71\" data-element_type=\"widget\" data-widget_type=\"text-editor.default\">\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t<p><img fetchpriority=\"high\" decoding=\"async\" class=\"alignnone wp-image-74487 size-medium\" src=\"https:\/\/mister.forex\/wp-content\/uploads\/2026\/10\/Calmar-Ratio-Thumbnail-500x281.webp\" alt=\"\" width=\"500\" height=\"281\" srcset=\"https:\/\/mister.forex\/wp-content\/uploads\/2026\/10\/Calmar-Ratio-Thumbnail-500x281.webp 500w, https:\/\/mister.forex\/wp-content\/uploads\/2026\/10\/Calmar-Ratio-Thumbnail-1200x675.webp 1200w, https:\/\/mister.forex\/wp-content\/uploads\/2026\/10\/Calmar-Ratio-Thumbnail-300x169.webp 300w, https:\/\/mister.forex\/wp-content\/uploads\/2026\/10\/Calmar-Ratio-Thumbnail-768x432.webp 768w, https:\/\/mister.forex\/wp-content\/uploads\/2026\/10\/Calmar-Ratio-Thumbnail-1536x864.webp 1536w, https:\/\/mister.forex\/wp-content\/uploads\/2026\/10\/Calmar-Ratio-Thumbnail-18x10.webp 18w, https:\/\/mister.forex\/wp-content\/uploads\/2026\/10\/Calmar-Ratio-Thumbnail.webp 1672w\" sizes=\"(max-width: 500px) 100vw, 500px\" \/><\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-410e02b elementor-widget elementor-widget-html translation-block\" data-id=\"410e02b\" data-element_type=\"widget\" data-widget_type=\"html.default\"><span>\nForestil dig, at du sammenligner to investeringsstrategier.\n<br><br>\n\nBegge har et \u00e5rligt afkast p\u00e5 20%.\n<br><br>\n\nMen n\u00e5r du ser n\u00e6rmere p\u00e5 deres historiske resultater, opdager du en v\u00e6sentlig forskel:\n<br><br>\n\n<ul>\n<li><strong>Strategi A:<\/strong> Maksimalt drawdown p\u00e5 \u221210%.<\/li>\n<li><strong>Strategi B:<\/strong> Maksimalt drawdown p\u00e5 \u221240%.<\/li>\n<\/ul>\n<br>\n\nSer du kun p\u00e5 det \u00e5rlige afkast, virker strategierne ens.\n<br><br>\n\nAlligevel var strategi A's st\u00f8rste historiske fald kun en fjerdedel af strategi B's.\n<br><br>\n\n<strong>Samme afkast p\u00e5 20%. Men et drawdown p\u00e5 10% eller 40%? Hvad ville du v\u00e6lge?<\/strong>\n<br><br>\n\nInvestorer fokuserer ofte p\u00e5 investeringer med det h\u00f8jeste \u00e5rlige afkast. Langt f\u00e6rre sp\u00f8rger, hvor meget deres portef\u00f8lje kan falde i v\u00e6rdi undervejs.\n<br><br>\n\nDet er netop derfor, <strong>Calmar Ratio<\/strong> er v\u00e6rd at kende.\n<br><br>\n\nN\u00f8gletallet viser ikke kun, hvor meget en investering har givet i afkast. Det s\u00e6tter ogs\u00e5 afkastet i forhold til det st\u00f8rste historiske fald, investoren har skullet leve med.\n<br><br>\n\nN\u00e5r vi bruger dette perspektiv til at sammenligne ETF'er, aktier og kvantitative handelsstrategier, tr\u00e6der en vigtig pointe frem:\n<br><br>\n\n<strong>H\u00f8jere afkast betyder ikke n\u00f8dvendigvis bedre risikojusteret performance. Sp\u00f8rgsm\u00e5let er: Var afkastet det store drawdown v\u00e6rd?<\/strong>\n<br><br>\n\n\n<h2><strong>1. Hvad er Calmar Ratio?<\/strong><\/h2>\n\nCalmar Ratio er et risikojusteret performancem\u00e5l, som sammenholder en investerings \u00e5rlige afkast med dens st\u00f8rste historiske drawdown.\n<br><br>\n\nKort sagt besvarer det sp\u00f8rgsm\u00e5let:\n<br><br>\n\n<strong>Hvor stort et drawdown m\u00e5tte strategien igennem for at opn\u00e5 sit afkast?<\/strong>\n<br><br>\n\nDen almindelige formel er:\n<br><br>\n\n<strong>Calmar Ratio = sammensat \u00e5rlig v\u00e6kstrate (CAGR) \u00f7 den absolutte v\u00e6rdi af maksimalt drawdown (MDD)<\/strong>\n<br><br>\n\nHer betyder:\n<br><br>\n\n<strong>Sammensat \u00e5rlig v\u00e6kstrate (Compound Annual Growth Rate, CAGR)<\/strong> den \u00e5rlige v\u00e6kstrate for en investering i en given periode, n\u00e5r renters rente-effekten medregnes.\n<br><br>\n\n<strong>Maksimalt drawdown (Maximum Drawdown, MDD)<\/strong> er det st\u00f8rste procentvise fald fra en tidligere top til en efterf\u00f8lgende bund i m\u00e5leperioden.\n<br><br>\n\nEksempel:\n<br><br>\n\nEn strategi har et \u00e5rligt afkast p\u00e5 15% og et maksimalt drawdown p\u00e5 \u221220%.\n<br><br>\n\nBeregningen bliver:\n<br><br>\n\n<strong>15% \u00f7 20% = 0.75<\/strong>\n<br><br>\n\nFor denne periode er forholdet mellem det \u00e5rlige afkast og det maksimale drawdown alts\u00e5 0.75.\n<br><br>\n\nCalmar Ratio angives som et tal uden enhed, ikke som en procent.\n<br><br>\n\nN\u00e5r beregningsmetoderne er ens, og det \u00e5rlige afkast er positivt, peger et h\u00f8jere tal som regel p\u00e5 et st\u00f8rre \u00e5rligt afkast i forhold til det v\u00e6rste historiske fald.\n<br><br>\n\nMen husk:\n<br><br>\n\n<strong>En h\u00f8jere Calmar Ratio garanterer hverken en sikrere investering eller bedre fremtidige resultater.<\/strong>\n<br><br>\n\nN\u00f8gletallet bruges til at sammenligne historisk performance. Det er ikke en garanti for fremtidigt overskud eller en \u00f8vre gr\u00e6nse for mulige tab.\n<br><br>\n\n\n<h3><strong>Calmar Ratio vs. MAR Ratio: Hvad er forskellen?<\/strong><\/h3>\n\nDen traditionelle Calmar Ratio beregnes normalt med \u00e5rligt afkast og maksimalt drawdown fra de seneste 36 m\u00e5neder.\n<br><br>\n\nDen metode er velegnet til at vurdere den nyere risikojusterede performance.\n<br><br>\n\nVil du derimod forst\u00e5 en investering gennem l\u00e6ngere markedscyklusser, kan den samme formel anvendes p\u00e5 hele den tilg\u00e6ngelige historik.\n<br><br>\n\nI denne artikel bruger vi stadig <strong>\u00bbCAGR \u00f7 den absolutte v\u00e6rdi af maksimalt drawdown\u00ab<\/strong>, men m\u00e5leperioden d\u00e6kker hele den tilg\u00e6ngelige historik for hver investering.\n<br><br>\n\nDenne tilgang til hele historikken er ogs\u00e5 kendt som <strong>Managed Account Reports Ratio (MAR Ratio)<\/strong>.\n<br><br>\n\nDerfor skal vi skelne mellem:\n<br><br>\n\n<ul>\n<li><strong>Traditionel Calmar Ratio:<\/strong> Bruger normalt \u00e5rligt afkast og maksimalt drawdown for de seneste 36 m\u00e5neder.<\/li>\n<li><strong>Afkast\/drawdown-forhold for hele historikken:<\/strong> Bruger hele den tilg\u00e6ngelige historik og svarer begrebsm\u00e6ssigt til MAR Ratio.<\/li>\n<\/ul>\n<br>\n\nTabellerne senere i artiklen viser <strong>forholdet mellem afkast og maksimalt drawdown for hele historikken<\/strong>, ikke den traditionelle 36-m\u00e5neders Calmar Ratio.\n<br><br>\n\nVed at se p\u00e5 hele historikken kan vi unders\u00f8ge risiko og afkast p\u00e5 tv\u00e6rs af flere markedsperioder i stedet for kun at l\u00e6gge v\u00e6gt p\u00e5 de seneste resultater.\n<br><br>\n\nMen investeringerne er ikke alle startet p\u00e5 samme tidspunkt.\n<br><br>\n\n<strong>Hele historikken viser den enkelte investerings risikoprofil. En fair sammenligning kr\u00e6ver stadig den samme m\u00e5leperiode.<\/strong>\n<br><br>\n\n\n<h2><strong>2. Samme afkast, fire gange h\u00f8jere Calmar Ratio<\/strong><\/h2>\n\nLad os vende tilbage til eksemplet fra begyndelsen.\n<br><br>\n\nAntag, at begge strategier m\u00e5les over pr\u00e6cis de samme tre \u00e5r og efter identiske beregningsprincipper.\n<br><br>\n\n<div>\n<table style=\"width:100%;min-width:600px;border-collapse:separate;border-spacing:0;border:1px solid #2D4273;border-radius:6px;text-align:center;font-family:'Inter',sans-serif;overflow:hidden\">\n<thead>\n<tr style=\"background-color:#15264D;color:#FFFFFF\">\n<th style=\"padding:15px;border-right:1px solid #FFFFFF;text-align:center;vertical-align:middle\"><strong>N\u00f8gletal<\/strong><\/th>\n<th style=\"padding:15px;border-right:1px solid #FFFFFF;text-align:center;vertical-align:middle\"><strong>Strategi A<\/strong><\/th>\n<th style=\"padding:15px;text-align:center;vertical-align:middle\"><strong>Strategi B<\/strong><\/th>\n<\/tr>\n<\/thead>\n<tbody>\n<tr style=\"background-color:#FFFFFF\">\n<td style=\"padding:15px;border-top:1px solid #2D4273;border-right:1px solid #2D4273;text-align:center;vertical-align:middle\">\u00c5rligt afkast<\/td>\n<td style=\"padding:15px;border-top:1px solid #2D4273;border-right:1px solid #2D4273;text-align:center;vertical-align:middle\">20%<\/td>\n<td style=\"padding:15px;border-top:1px solid #2D4273;text-align:center;vertical-align:middle\">20%<\/td>\n<\/tr>\n<tr style=\"background-color:#FFFFFF\">\n<td style=\"padding:15px;border-top:1px solid #2D4273;border-right:1px solid #2D4273;text-align:center;vertical-align:middle\">Maks. drawdown<\/td>\n<td style=\"padding:15px;border-top:1px solid #2D4273;border-right:1px solid #2D4273;text-align:center;vertical-align:middle;color:#15264D\"><strong>\u221210%<\/strong><\/td>\n<td style=\"padding:15px;border-top:1px solid #2D4273;text-align:center;vertical-align:middle;color:#D83C34\"><strong>\u221240%<\/strong><\/td>\n<\/tr>\n<tr style=\"background-color:#FFFFFF\">\n<td style=\"padding:15px;border-top:1px solid #2D4273;border-right:1px solid #2D4273;text-align:center;vertical-align:middle\"><strong>Calmar Ratio<\/strong><\/td>\n<td style=\"padding:15px;border-top:1px solid #2D4273;border-right:1px solid #2D4273;text-align:center;vertical-align:middle;color:#15264D\"><strong>2.00<\/strong><\/td>\n<td style=\"padding:15px;border-top:1px solid #2D4273;text-align:center;vertical-align:middle\"><strong>0.50<\/strong><\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n<\/div>\n<br>\n\nStrategi A:\n<br><br>\n\n<strong>20% \u00f7 10% = 2.00<\/strong>\n<br><br>\n\nStrategi B:\n<br><br>\n\n<strong>20% \u00f7 40% = 0.50<\/strong>\n<br><br>\n\nStrategiernes \u00e5rlige afkast er identisk, men strategi A's Calmar Ratio er fire gange h\u00f8jere end strategi B's.\n<br><br>\n\nForskellen skyldes det historiske maksimale drawdown.\n<br><br>\n\n<strong>Afkastet alene kan skjule de risici, man har taget for at opn\u00e5 det.<\/strong>\n<br><br>\n\n\n<h3><strong>Giver h\u00f8jere afkast altid en bedre Calmar Ratio?<\/strong><\/h3>\n\nNej.\n<br><br>\n\nSe p\u00e5 endnu et t\u00e6nkt eksempel med samme tre\u00e5rige m\u00e5leperiode.\n<br><br>\n\n<div>\n<table style=\"width:100%;min-width:600px;border-collapse:separate;border-spacing:0;border:1px solid #2D4273;border-radius:6px;text-align:center;font-family:'Inter',sans-serif;overflow:hidden\">\n<thead>\n<tr style=\"background-color:#15264D;color:#FFFFFF\">\n<th style=\"padding:15px;border-right:1px solid #FFFFFF;text-align:center;vertical-align:middle\"><strong>N\u00f8gletal<\/strong><\/th>\n<th style=\"padding:15px;border-right:1px solid #FFFFFF;text-align:center;vertical-align:middle\"><strong>Strategi C<\/strong><\/th>\n<th style=\"padding:15px;text-align:center;vertical-align:middle\"><strong>Strategi D<\/strong><\/th>\n<\/tr>\n<\/thead>\n<tbody>\n<tr style=\"background-color:#FFFFFF\">\n<td style=\"padding:15px;border-top:1px solid #2D4273;border-right:1px solid #2D4273;text-align:center;vertical-align:middle\">\u00c5rligt afkast<\/td>\n<td style=\"padding:15px;border-top:1px solid #2D4273;border-right:1px solid #2D4273;text-align:center;vertical-align:middle\">12%<\/td>\n<td style=\"padding:15px;border-top:1px solid #2D4273;text-align:center;vertical-align:middle\">24%<\/td>\n<\/tr>\n<tr style=\"background-color:#FFFFFF\">\n<td style=\"padding:15px;border-top:1px solid #2D4273;border-right:1px solid #2D4273;text-align:center;vertical-align:middle\">Maks. drawdown<\/td>\n<td style=\"padding:15px;border-top:1px solid #2D4273;border-right:1px solid #2D4273;text-align:center;vertical-align:middle;color:#15264D\"><strong>\u221210%<\/strong><\/td>\n<td style=\"padding:15px;border-top:1px solid #2D4273;border-right:1px solid #2D4273;text-align:center;vertical-align:middle;color:#D34B3A\"><strong>\u221230%<\/strong><\/td>\n<\/tr>\n<tr style=\"background-color:#FFFFFF\">\n<td style=\"padding:15px;border-top:1px solid #2D4273;border-right:1px solid #2D4273;text-align:center;vertical-align:middle\"><strong>Calmar Ratio<\/strong><\/td>\n<td style=\"padding:15px;border-top:1px solid #2D4273;border-right:1px solid #2D4273;text-align:center;vertical-align:middle;color:#15264D\"><strong>1.20<\/strong><\/td>\n<td style=\"padding:15px;border-top:1px solid #2D4273;text-align:center;vertical-align:middle\"><strong>0.80<\/strong><\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n<\/div>\n<br>\n\nStrategi D har dobbelt s\u00e5 h\u00f8jt \u00e5rligt afkast som strategi C, men dens maksimale drawdown er tre gange st\u00f8rre.\n<br><br>\n\nDerfor har strategi C faktisk den h\u00f8jeste Calmar Ratio.\n<br><br>\n\nBetyder det, at strategi C altid er den bedste investering?\n<br><br>\n\nNej. Investorer har forskellige m\u00e5l for afkast, behov for likviditet og risikovillighed.\n<br><br>\n\nMen eksemplet rejser et vigtigt sp\u00f8rgsm\u00e5l:\n<br><br>\n\n<strong>Er det ekstra afkast et dybere drawdown v\u00e6rd?<\/strong>\n<br><br>\n\nDet er netop den afvejning, Calmar Ratio kan hj\u00e6lpe med.\n<br><br>\n\n<strong>Bem\u00e6rk:<\/strong> Strategierne A, B, C og D er hypotetiske undervisningseksempler. De repr\u00e6senterer ikke faktisk performance for en bestemt ETF, fond eller kvantitativ strategi.\n<br><br>\n\n\n<h2><strong>3. Virkelige tal: ETF-afkast og drawdowns<\/strong><\/h2>\n\nNu kan vi bruge Calmar Ratio-perspektivet p\u00e5 faktiske markedsdata.\n<br><br>\n\nVi begynder med fire kendte investeringsprodukter.\n<br><br>\n\n<strong>SPY: SPDR S&amp;P 500 ETF Trust<\/strong>\n<br><br>\n\nSPY f\u00f8lger S&amp;P 500-indekset og giver eksponering mod store b\u00f8rsnoterede amerikanske selskaber.\n<br><br>\n\n<strong>QQQ: Invesco QQQ Trust<\/strong>\n<br><br>\n\nQQQ f\u00f8lger Nasdaq-100-indekset og har en relativt h\u00f8j eksponering mod store teknologi- og v\u00e6kstselskaber.\n<br><br>\n\n<strong>BRK.B: Berkshire Hathaway B-aktier<\/strong>\n<br><br>\n\nBRK.B er B-aktier i Berkshire Hathaway, et b\u00f8rsnoteret selskab med en r\u00e6kke forskellige virksomheder og investeringer. Det er en enkeltaktie, ikke en ETF.\n<br><br>\n\n<strong>BND: Vanguard Total Bond Market ETF<\/strong>\n<br><br>\n\nBND er en bred amerikansk obligations-ETF fra Vanguard, som hovedsageligt investerer i obligationer med investment grade-kreditvurdering, herunder amerikanske statsobligationer, virksomhedsobligationer og realkreditrelaterede v\u00e6rdipapirer.\n<br><br>\n\nBND er hverken kontanter eller et risikofrit aktiv. V\u00e6rdien p\u00e5virkes stadig af renter, kreditsp\u00e6nd og andre markedsforhold.\n<br><br>\n\nInvesteringerne tilh\u00f8rer forskellige aktivklasser og har forskellige risikokilder.\n<br><br>\n\nForm\u00e5let er ikke at udpege en universel vinder, men at forst\u00e5, hvordan historisk afkast og drawdown varierer mellem investeringstyper.\n<br><br>\n\n\n<h3><strong>Langsigtet afkast og risiko siden start<\/strong><\/h3>\n\nTabellen nedenfor bygger p\u00e5 tidligere indsamlede, offentligt tilg\u00e6ngelige markedsdata med sk\u00e6ringsdato den 20. oktober 2026.\n<br><br>\n\n<div>\n<table style=\"width:100%;min-width:850px;border-collapse:separate;border-spacing:0;border:1px solid #2D4273;border-radius:6px;text-align:center;font-family:'Inter',sans-serif;overflow:hidden\">\n<thead>\n<tr style=\"background-color:#15264D;color:#FFFFFF\">\n<th style=\"padding:15px;border-right:1px solid #FFFFFF;text-align:center;vertical-align:middle\"><strong>Investering<\/strong><\/th>\n<th style=\"padding:15px;border-right:1px solid #FFFFFF;text-align:center;vertical-align:middle\"><strong>Start\u00e5r<\/strong><\/th>\n<th style=\"padding:15px;border-right:1px solid #FFFFFF;text-align:center;vertical-align:middle\"><strong>CAGR<\/strong><\/th>\n<th style=\"padding:15px;border-right:1px solid #FFFFFF;text-align:center;vertical-align:middle\"><strong>Maks. drawdown<\/strong><\/th>\n<th style=\"padding:15px;text-align:center;vertical-align:middle\"><strong>Afkast\/drawdown for hele historikken<\/strong><\/th>\n<\/tr>\n<\/thead>\n<tbody>\n<tr style=\"background-color:#FFFFFF\">\n<td style=\"padding:15px;border-top:1px solid #2D4273;border-right:1px solid #2D4273;text-align:center;vertical-align:middle\"><strong>SPY<\/strong><br>ETF med store amerikanske aktier<\/td>\n<td style=\"padding:15px;border-top:1px solid #2D4273;border-right:1px solid #2D4273;text-align:center;vertical-align:middle\">1993<\/td>\n<td style=\"padding:15px;border-top:1px solid #2D4273;border-right:1px solid #2D4273;text-align:center;vertical-align:middle\">+10.82%<\/td>\n<td style=\"padding:15px;border-top:1px solid #2D4273;border-right:1px solid #2D4273;text-align:center;vertical-align:middle;color:#C62828\"><strong>\u221255.19%<\/strong><\/td>\n<td style=\"padding:15px;border-top:1px solid #2D4273;text-align:center;vertical-align:middle\"><strong>0.20<\/strong><\/td>\n<\/tr>\n<tr style=\"background-color:#FFFFFF\">\n<td style=\"padding:15px;border-top:1px solid #2D4273;border-right:1px solid #2D4273;text-align:center;vertical-align:middle\"><strong>QQQ<\/strong><br>Nasdaq-100 ETF<\/td>\n<td style=\"padding:15px;border-top:1px solid #2D4273;border-right:1px solid #2D4273;text-align:center;vertical-align:middle\">1999<\/td>\n<td style=\"padding:15px;border-top:1px solid #2D4273;border-right:1px solid #2D4273;text-align:center;vertical-align:middle\">+10.73%<\/td>\n<td style=\"padding:15px;border-top:1px solid #2D4273;border-right:1px solid #2D4273;text-align:center;vertical-align:middle;color:#8E1616\"><strong>\u221282.96%<\/strong><\/td>\n<td style=\"padding:15px;border-top:1px solid #2D4273;text-align:center;vertical-align:middle\"><strong>0.13<\/strong><\/td>\n<\/tr>\n<tr style=\"background-color:#FFFFFF\">\n<td style=\"padding:15px;border-top:1px solid #2D4273;border-right:1px solid #2D4273;text-align:center;vertical-align:middle\"><strong>BRK.B<\/strong><br>Berkshire Hathaway B-aktie<\/td>\n<td style=\"padding:15px;border-top:1px solid #2D4273;border-right:1px solid #2D4273;text-align:center;vertical-align:middle\">1996<\/td>\n<td style=\"padding:15px;border-top:1px solid #2D4273;border-right:1px solid #2D4273;text-align:center;vertical-align:middle\">+10.89%<\/td>\n<td style=\"padding:15px;border-top:1px solid #2D4273;border-right:1px solid #2D4273;text-align:center;vertical-align:middle;color:#C62828\"><strong>\u221253.86%<\/strong><\/td>\n<td style=\"padding:15px;border-top:1px solid #2D4273;text-align:center;vertical-align:middle\"><strong>0.20<\/strong><\/td>\n<\/tr>\n<tr style=\"background-color:#FFFFFF\">\n<td style=\"padding:15px;border-top:1px solid #2D4273;border-right:1px solid #2D4273;text-align:center;vertical-align:middle\"><strong>BND<\/strong><br>Amerikansk obligations-ETF<\/td>\n<td style=\"padding:15px;border-top:1px solid #2D4273;border-right:1px solid #2D4273;text-align:center;vertical-align:middle\">2007<\/td>\n<td style=\"padding:15px;border-top:1px solid #2D4273;border-right:1px solid #2D4273;text-align:center;vertical-align:middle\">+2.89%<\/td>\n<td style=\"padding:15px;border-top:1px solid #2D4273;border-right:1px solid #2D4273;text-align:center;vertical-align:middle;color:#B45336\"><strong>\u221218.58%<\/strong><\/td>\n<td style=\"padding:15px;border-top:1px solid #2D4273;text-align:center;vertical-align:middle\"><strong>0.16<\/strong><\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n<\/div>\n<br>\n\n<strong>Datakilder:<\/strong>\n<br><br>\n\n<ul>\n<li><a href=\"https:\/\/www.investmentvisual.com\/etfs\/spy\/returns\" target=\"_blank\" rel=\"noopener noreferrer\">Investment Visual | Historisk afkast for SPY<\/a><\/li>\n<li><a href=\"https:\/\/www.investmentvisual.com\/etfs\/qqq\/returns\" target=\"_blank\" rel=\"noopener noreferrer\">Investment Visual | Historisk afkast for QQQ<\/a><\/li>\n<li><a href=\"https:\/\/www.investmentvisual.com\/stocks\/brk-b\/returns\" target=\"_blank\" rel=\"noopener noreferrer\">Investment Visual | Historisk afkast for BRK.B<\/a><\/li>\n<li><a href=\"https:\/\/www.investmentvisual.com\/etfs\/bnd\/returns\" target=\"_blank\" rel=\"noopener noreferrer\">Investment Visual | Historisk afkast for BND<\/a><\/li>\n<\/ul>\n<br>\n\n<strong>Bem\u00e6rkninger om data:<\/strong> Tabellen anvender tidligere indsamlede historiske totalafkast frem til den 20. oktober 2026. De \u00e5rlige afkast omfatter geninvesterede udbytter. Sidste kolonne er CAGR divideret med den absolutte v\u00e6rdi af maksimalt drawdown, afrundet til to decimaler. Den viser ikke den traditionelle 36-m\u00e5neders Calmar Ratio. Investeringernes startdatoer er forskellige, og BRK.B er en enkeltaktie og ikke en ETF. Tabellen beskriver derfor prim\u00e6rt den enkelte investerings historiske risiko- og afkastprofil og er ikke en rangliste over resultater fra samme periode eller under samme risikoforhold. Kontroll\u00e9r datoen og datakildens beregningsmetode igen f\u00f8r offentligg\u00f8relse.\n<br><br>\n\nTabellen viser, at der ikke findes et fast forhold mellem langsigtet \u00e5rligt afkast og maksimalt drawdown.\n<br><br>\n\nSPY og BRK.B har eksempelvis opn\u00e5et lignende \u00e5rlige afkast og oplevet drawdowns i omtrent samme st\u00f8rrelsesorden over deres respektive historikker. Derfor ligger deres afkast\/drawdown-forhold for hele historikken begge omkring 0.20.\n<br><br>\n\nQQQ har ogs\u00e5 leveret et betydeligt \u00e5rligt afkast, men et langt dybere historisk drawdown tr\u00e6kker forholdstallet ned.\n<br><br>\n\nBND har en anden profil: Lavere \u00e5rligt afkast og et mindre historisk drawdown. Det betyder dog ikke n\u00f8dvendigvis, at forholdstallet er h\u00f8jere end for aktieinvesteringerne.\n<br><br>\n\n<strong>Mindre drawdown garanterer ikke bedre risikojusteret afkast. Det g\u00f8r h\u00f8jere afkast heller ikke.<\/strong>\n<br><br>\n\nDet afg\u00f8rende er forholdet mellem afkastet og tabets st\u00f8rrelse.\n<br><br>\n\n\n<h3><strong>SPY vs. QQQ: H\u00f8jere afkast, lavere effektivitet?<\/strong><\/h3>\n\nTabellen ovenfor viser hele den tilg\u00e6ngelige historik for hver investering, men de forskellige startdatoer kan p\u00e5virke sammenligningen.\n<br><br>\n\nDerfor er det mere retvisende at sammenligne SPY og QQQ over samme tidsrum.\n<br><br>\n\nNedenst\u00e5ende data d\u00e6kker perioden fra den 10. marts 1999 til den 20. oktober 2026.\n<br><br>\n\n<div>\n<table style=\"width:100%;min-width:650px;border-collapse:separate;border-spacing:0;border:1px solid #2D4273;border-radius:6px;text-align:center;font-family:'Inter',sans-serif;overflow:hidden\">\n<thead>\n<tr style=\"background-color:#15264D;color:#FFFFFF\">\n<th style=\"padding:15px;border-right:1px solid #FFFFFF;text-align:center;vertical-align:middle\"><strong>N\u00f8gletal<\/strong><\/th>\n<th style=\"padding:15px;border-right:1px solid #FFFFFF;text-align:center;vertical-align:middle\"><strong>SPY<\/strong><\/th>\n<th style=\"padding:15px;text-align:center;vertical-align:middle\"><strong>QQQ<\/strong><\/th>\n<\/tr>\n<\/thead>\n<tbody>\n<tr style=\"background-color:#FFFFFF\">\n<td style=\"padding:15px;border-top:1px solid #2D4273;border-right:1px solid #2D4273;text-align:center;vertical-align:middle\">CAGR<\/td>\n<td style=\"padding:15px;border-top:1px solid #2D4273;border-right:1px solid #2D4273;text-align:center;vertical-align:middle\">+8.55%<\/td>\n<td style=\"padding:15px;border-top:1px solid #2D4273;text-align:center;vertical-align:middle\">+10.73%<\/td>\n<\/tr>\n<tr style=\"background-color:#FFFFFF\">\n<td style=\"padding:15px;border-top:1px solid #2D4273;border-right:1px solid #2D4273;text-align:center;vertical-align:middle\">Maks. drawdown (MDD)<\/td>\n<td style=\"padding:15px;border-top:1px solid #2D4273;border-right:1px solid #2D4273;text-align:center;vertical-align:middle;color:#C62828\"><strong>\u221255.19%<\/strong><\/td>\n<td style=\"padding:15px;border-top:1px solid #2D4273;text-align:center;vertical-align:middle;color:#8E1616\"><strong>\u221282.96%<\/strong><\/td>\n<\/tr>\n<tr style=\"background-color:#FFFFFF\">\n<td style=\"padding:15px;border-top:1px solid #2D4273;border-right:1px solid #2D4273;text-align:center;vertical-align:middle\"><strong>Afkast\/drawdown i hele perioden<\/strong><\/td>\n<td style=\"padding:15px;border-top:1px solid #2D4273;border-right:1px solid #2D4273;text-align:center;vertical-align:middle\"><strong>0.15<\/strong><\/td>\n<td style=\"padding:15px;border-top:1px solid #2D4273;text-align:center;vertical-align:middle\"><strong>0.13<\/strong><\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n<\/div>\n<br>\n\n<strong>Kilde:<\/strong> <a href=\"https:\/\/www.investmentvisual.com\/compare\/qqq-vs-spy\" target=\"_blank\" rel=\"noopener noreferrer\">Investment Visual | Historisk sammenligning af SPY og QQQ<\/a>.\n<br><br>\n\nI den f\u00e6lles periode opn\u00e5ede QQQ et h\u00f8jere \u00e5rligt afkast end SPY.\n<br><br>\n\nTil geng\u00e6ld oplevede QQQ et langt dybere maksimalt drawdown, og derfor endte det samlede forhold mellem afkast og drawdown lidt lavere.\n<br><br>\n\nDet betyder ikke, at SPY er det bedste valg for enhver investor.\n<br><br>\n\nDet viser noget mere afgr\u00e6nset:\n<br><br>\n\n<strong>I denne periode havde SPY et lidt h\u00f8jere \u00e5rligt afkast i forhold til maksimalt drawdown end QQQ.<\/strong>\n<br><br>\n\nDet er v\u00e6rdien ved Calmar Ratio og afkast\/drawdown-forholdet for hele historikken: De synligg\u00f8r forskelle, som det \u00e5rlige afkast alene ikke afsl\u00f8rer.\n<br><br>\n\n\n<h2><strong>4. Er en h\u00f8jere ratio altid bedre?<\/strong><\/h2>\n\nNej.\n<br><br>\n\nB\u00e5de den traditionelle Calmar Ratio og afkast\/drawdown-forholdet for hele historikken er blot enkelte redskaber til at vurdere investeringers performance.\n<br><br>\n\nDe har flere vigtige begr\u00e6nsninger.\n<br><br>\n\n\n<h3><strong>4.1 Historiske tab s\u00e6tter ikke en fremtidig gr\u00e6nse<\/strong><\/h3>\n\nSelv hvis en strategi historisk h\u00f8jst er faldet 20%, kan den tabe langt mere i fremtiden.\n<br><br>\n\nEn h\u00f8jere ratio garanterer derfor ikke mindre fremtidige fald.\n<br><br>\n\n\n<h3><strong>4.2 Tidsperioden kan \u00e6ndre resultatet<\/strong><\/h3>\n\nEn strategi med tre \u00e5rs historik og en ETF, som har v\u00e6ret igennem over tyve \u00e5rs markedscyklusser, kan have v\u00e6ret udsat for vidt forskellige markedsforhold.\n<br><br>\n\nDen samme formel fjerner ikke forskellen.\n<br><br>\n\nSelv den samme investering kan f\u00e5 v\u00e6sentligt forskellige ratioer, alt efter hvilken periode der m\u00e5les.\n<br><br>\n\n\n<h3><strong>4.3 Backtest er ikke livehandel<\/strong><\/h3>\n\nKvantitative strategier bruger ofte historiske backtests til at vurdere handelsregler.\n<br><br>\n\nResultaterne kan dog blive p\u00e5virket af overtilpasning, sk\u00e6vheder i data, antagelser om handelsomkostninger og \u00e6ndringer i markedet.\n<br><br>\n\nEn h\u00f8j ratio i en backtest dokumenterer derfor ikke tilsvarende resultater i faktisk handel.\n<br><br>\n\n\n<h3><strong>4.4 \u00c9n ratio fanger ikke alle risici<\/strong><\/h3>\n\nCalmar Ratio bygger hovedsageligt p\u00e5 \u00e5rligt afkast og historisk maksimalt drawdown.\n<br><br>\n\nDen indregner ikke fuldt ud gearing, likviditet, modpartsrisiko, slippage, koncentrationsrisiko eller hvor afkastet kommer fra.\n<br><br>\n\nHvis det maksimale drawdown er ekstremt lille, kan forholdstallet blive us\u00e6dvanligt h\u00f8jt. Hvis drawdown er nul, kan den almindelige division ikke gennemf\u00f8res.\n<br><br>\n\nEr det \u00e5rlige afkast negativt, kan rangordning alene efter ratioen ogs\u00e5 give misvisende konklusioner.\n<br><br>\n\n<strong>Brug Calmar Ratio som supplement \u2013 ikke som den endelige dom over en investering.<\/strong>\n<br><br>\n\n\n<h2><strong>5. S\u00e5dan sammenligner du risikojusteret afkast<\/strong><\/h2>\n\nAt forst\u00e5 formlen er kun f\u00f8rste skridt. Det er lige s\u00e5 vigtigt at anvende den korrekt.\n<br><br>\n\nN\u00e5r du sammenligner ETF'er, fonde eller kvantitative strategier, er det ikke nok at dividere de annoncerede \u00e5rlige afkast med de st\u00f8rste drawdowns og udpege en vinder.\n<br><br>\n\nEn meningsfuld sammenligning kr\u00e6ver mindst fire kontroller.\n<br><br>\n\n\n<h3><strong>5.1 Brug den samme m\u00e5leperiode<\/strong><\/h3>\n\nHvis strategi A viser resultater fra 2010 til 2026, mens strategi B kun viser 2023 til 2026, kan ratioerne ikke uden videre bruges til en direkte rangordning.\n<br><br>\n\nMarkedstendenser, volatilitet og store risikobegivenheder kan have v\u00e6ret helt forskellige.\n<br><br>\n\nEn bedre metode er f\u00f8rst at v\u00e6lge en f\u00e6lles periode og dern\u00e6st beregne CAGR, MDD og forholdet mellem afkast og maksimalt drawdown for begge strategier.\n<br><br>\n\nDerfor viser afsnit 3 b\u00e5de hver investerings fulde historik og en sammenligning af SPY og QQQ over samme periode.\n<br><br>\n\n<strong>Brug hele historikken til at forst\u00e5 en investering. Brug samme periode til at sammenligne investeringer.<\/strong>\n<br><br>\n\n\n<h3><strong>5.2 Tjek, hvordan afkastet beregnes<\/strong><\/h3>\n\nSelv for samme periode kan forskellige datakilder vise forskellige afkasttal.\n<br><br>\n\nDet kan blandt andet skyldes:\n<br><br>\n\n<ul>\n<li>Om udbytter og andre udlodninger geninvesteres.<\/li>\n<li>Om forvaltningsgebyrer, handelsprovisioner og andre omkostninger er trukket fra.<\/li>\n<li>Hvilken valuta og valutakursmetode der anvendes.<\/li>\n<li>Om maksimalt drawdown beregnes ud fra daglige, ugentlige eller m\u00e5nedlige data.<\/li>\n<li>Om gearing, finansieringsomkostninger og faktisk slippage er medtaget.<\/li>\n<\/ul>\n<br>\n\nEt drawdown beregnet med daglige data kan for eksempel v\u00e6re dybere end et drawdown beregnet ud fra m\u00e5nedens slutkurser, fordi et stort fald midt p\u00e5 m\u00e5neden ikke n\u00f8dvendigvis ses i m\u00e5nedens slutv\u00e6rdi.\n<br><br>\n\nForskellig datafrekvens kan dermed sk\u00e6vvride sammenligningen.\n<br><br>\n\n<strong>Tjek, at b\u00e5de data og beregningsmetode er sammenlignelige, f\u00f8r du vurderer ratioerne.<\/strong>\n<br><br>\n\n\n<h3><strong>5.3 Skeln mellem faktiske resultater og backtests<\/strong><\/h3>\n\nIkke alle performancetal dokumenterer det samme.\n<br><br>\n\n<strong>Faktisk historisk performance<\/strong> beskriver markedsresultater eller handler, som reelt fandt sted i en given periode.\n<br><br>\n\n<strong>Simulerede backtests<\/strong> beregner hypotetiske resultater ved at anvende faste handelsregler p\u00e5 historiske data.\n<br><br>\n\n<strong>Strategiens m\u00e5ls\u00e6tninger<\/strong> beskriver, hvad den fors\u00f8ger at opn\u00e5, ikke hvad den allerede har opn\u00e5et.\n<br><br>\n\nDisse tre kategorier m\u00e5 ikke forveksles.\n<br><br>\n\nN\u00e5r du vurderer kvantitative strategier, b\u00f8r du ogs\u00e5 unders\u00f8ge foruds\u00e6tninger om omkostninger, parameterstabilitet og tilg\u00e6ngeligheden af verificerbare resultater fra faktisk handel.\n<br><br>\n\n<strong>Gode backtests beviser ikke gode resultater i livehandel.<\/strong>\n<br><br>\n\n\n<h3><strong>5.4 V\u00e6lg et relevant benchmark<\/strong><\/h3>\n\nSelv med samme periode og metode kan to strategier have forskellige investeringsform\u00e5l.\n<br><br>\n\nAktie-ETF'er, obligations-ETF'er og kvantitative strategier kan have forskellige risici og afkastkilder.\n<br><br>\n\nEt benchmark b\u00f8r derfor s\u00e5 vidt muligt afspejle strategiens investeringsunivers, risikoprofil og form\u00e5let med evalueringen.\n<br><br>\n\nFor en ETF, som f\u00f8lger store amerikanske selskaber, kan S&amp;P 500-indekset v\u00e6re et relevant sammenligningsgrundlag.\n<br><br>\n\nMen for en kvantitativ strategi, der handler p\u00e5 andre markeder eller f\u00f8lger andre regler, er et enkelt aktieindeks m\u00e5ske ikke tilstr\u00e6kkeligt.\n<br><br>\n\nHer kan man se p\u00e5 relevante markedsindeks, kontanter eller korte renter samt andre passende sammenligningsgrundlag, samtidig med at risiko, omkostninger og investeringsm\u00e5l vurderes.\n<br><br>\n\n<strong>Et benchmark skal ikke v\u00e6re let at sl\u00e5. Det skal vise, om risikoen gav et rimeligt afkast.<\/strong>\n<br><br>\n\nDet kan v\u00e6re relevant at bruge mere end \u00e9t benchmark, og Calmar Ratio erstatter ikke en fuld strategianalyse.\n<br><br>\n\nN\u00e5r m\u00e5leperiode, beregningsmetode, performancedokumentation og benchmark er klart defineret, bliver Calmar Ratio et langt mere anvendeligt analysev\u00e6rkt\u00f8j.\n<br><br>\n\n\n<h2><strong>6. Konklusion: Se risikoen bag afkastet<\/strong><\/h2>\n\nDet \u00e5rlige afkast fort\u00e6ller kun en del af historien om en investerings performance.\n<br><br>\n\nTo strategier kan levere samme afkast og alligevel have meget forskellig risikojusteret performance p\u00e5 grund af deres maksimale drawdowns.\n<br><br>\n\nOmvendt beh\u00f8ver investeringen med det h\u00f8jeste afkast ikke have det bedste afkast i forhold til sit st\u00f8rste historiske fald.\n<br><br>\n\nCalmar Ratio og afkast\/drawdown-forholdet for hele historikken hj\u00e6lper dig med at stille bedre sp\u00f8rgsm\u00e5l:\n<br><br>\n\n<ul>\n<li>Hvor h\u00f8jt var investeringens \u00e5rlige afkast?<\/li>\n<li>Hvor stort var dens v\u00e6rste historiske drawdown?<\/li>\n<li>Er perioderne og beregningsmetoderne sammenlignelige?<\/li>\n<li>Er benchmark relevant?<\/li>\n<\/ul>\n<br>\n\nDe historiske eksempler med SPY, QQQ, BRK.B og BND viser, at sammenh\u00e6ngen mellem afkast og maksimale drawdowns kan v\u00e6re meget forskellig fra investering til investering.\n<br><br>\n\nUanset om du vurderer ETF'er, enkeltaktier, obligationer eller kvantitative strategier, er gennemsigtige og sammenlignelige performancedata afg\u00f8rende.\n<br><br>\n\n<strong>Det handler ikke kun om, hvem der tjente mest. Det handler om afkast, der passer til dine m\u00e5l og en risiko, du forst\u00e5r.<\/strong>\n<br><br>\n\nCalmar Ratio er ikke det endelige svar. Det er et bedre udgangspunkt for at stille de rigtige sp\u00f8rgsm\u00e5l.\n<br><br>\n\n\n<h3><strong>Se n\u00e6rmere p\u00e5 kvantstrategiers afkast og risikostyring<\/strong><\/h3>\n\nHvis du kender til langsigtet ETF-investering og vil unders\u00f8ge andre afkastkilder, kan du se n\u00e6rmere p\u00e5, hvordan kvantitative handelsstrategier dokumenterer deres resultater, maksimale drawdowns og regler for risikostyring.\n<br><br>\n\nDu kan ogs\u00e5 l\u00e6se Mr.Forex' strategianalyser og bruge principperne fra denne artikel til selv at vurdere dataperioder, risikoforhold og relevans.\n<br><br>\n\n<strong>Kontroll\u00e9r f\u00f8rst, om tallene kan sammenlignes. Vurd\u00e9r derefter, om strategien passer til dine behov.<\/strong>\n<br><br>\n\n<hr>\n<br>\n\n<strong>Risikooplysning:<\/strong> Denne artikel er udelukkende udarbejdet til finansiel undervisning og generel information. Den udg\u00f8r ikke personlig investeringsr\u00e5dgivning eller en garanti for overskud. Tallene for strategierne A, B, C og D er hypotetiske undervisningseksempler og viser ikke faktiske resultater for bestemte investeringsprodukter. Historisk performance for de n\u00e6vnte ETF'er og aktier er ingen garanti for fremtidige resultater. Backtests af kvantitative strategier kan p\u00e5virkes af modelovertilpasning, sk\u00e6vheder i data, handelsomkostninger, slippage og \u00e6ndrede markedsforhold. Resultater fra backtests m\u00e5 ikke betragtes som dokumentation for faktisk handel eller som l\u00f8fter om fremtidigt afkast. Alle investeringer indeb\u00e6rer risiko, og investorer kan miste en del af eller hele deres investerede kapital.\n<\/span><\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Hvad er Calmar Ratio? Sammenlign \u00e5rligt afkast og maksimalt kurstab for SPY, QQQ, BRK.B og BND, og se, hvorfor h\u00f8jere afkast ikke altid giver bedre risikostyring.<\/p>","protected":false},"author":1,"featured_media":74487,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"tags":[128],"class_list":["post-74473","page","type-page","status-publish","has-post-thumbnail","hentry","tag-no-google"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/mister.forex\/da\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/74473","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/mister.forex\/da\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/mister.forex\/da\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/mister.forex\/da\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/mister.forex\/da\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=74473"}],"version-history":[{"count":25,"href":"https:\/\/mister.forex\/da\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/74473\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":74570,"href":"https:\/\/mister.forex\/da\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/74473\/revisions\/74570"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/mister.forex\/da\/wp-json\/wp\/v2\/media\/74487"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/mister.forex\/da\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=74473"}],"wp:term":[{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/mister.forex\/da\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=74473"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}