Langsigtet investering i ETF'er: Hvorfor overveje strategier med lav korrelation?
Langsigtet investering i børshandlede fonde (ETF'er) er en enkel måde at få del i aktiemarkedets vækst. Men selv en portefølje med aktier i hundredvis af virksomheder kan falde markant i værdi, når markederne bliver ramt af en krise.
Efterhånden som din portefølje vokser, bliver det relevant at stille et andet spørgsmål end blot »Hvordan får jeg et højere afkast?«: Er min formue blevet for afhængig af aktiemarkedets udvikling?
Det er her, andre afkastkilder kommer ind i billedet. Især strategier med lav korrelation kan være værd at undersøge, hvis målet er en mere alsidig portefølje.
En ETF med store amerikanske selskaber og en teknologi-ETF følger eksempelvis forskellige indeks. Alligevel kan de blive påvirket af de samme økonomiske forhold og falde samtidig under et bredt markedsudsalg.
Flere ETF'er i porteføljen er ikke nødvendigvis det samme som flere uafhængige afkastkilder.
Historien viser, at selv bredt diversificerede aktie-ETF'er har oplevet fald på over 50 % under alvorlige markedskriser.
Perioder med de største historiske fald: SPY (2007–2009), QQQ (2000–2002), VOO (2020) og Taiwan 0050 (2008).
Om tallene: Grafen viser omtrentlige maksimale kursfald for hver ETF siden lanceringen. Måleperioderne er forskellige, og resultaterne kan variere afhængigt af udbyttejusteringer, datafrekvens og beregningsmetode. Tallene kan derfor ikke bruges til direkte at rangordne ETF'erne efter risiko.
Det største fald i en ETF's egen levetid er ikke nødvendigvis det største fald, som dens underliggende marked har oplevet.
Tag VOO som eksempel. Fonden blev lanceret i 2010 og oplevede derfor ikke finanskrisen i 2008. Det gjorde derimod S&P 500-indekset, som VOO følger. Indekset faldt betydeligt mere under finanskrisen, hvilket kan undersøges gennem historiske indeksdata eller den ældre ETF SPY.
Noget tilsvarende gælder Taiwan 0050, som blev lanceret i 2003. Fondens faktiske afkasthistorik omfatter derfor ikke tidligere store nedture på det taiwanske aktiemarked. Da aktieboblen i Taiwan brast i 1990, faldt det brede taiwanske aktieindeks TAIEX eksempelvis med omkring 80 %. Det var et historisk fald i markedets indeks, ikke et faktisk eller beregnet kursfald for ETF'en Taiwan 0050.
Pointen er vigtig: En kortere historik, som ikke omfatter tidligere markedskriser, betyder ikke, at en fond er mindre udsat for store fald i fremtiden.
Når man vurderer risikoen ved en ETF, er det derfor fornuftigt at se ud over fondens egne resultater og undersøge, hvordan det underliggende marked har klaret sig gennem længere økonomiske cyklusser.
Det ændrer ikke ved fordelene ved langsigtet ETF-investering. Det understreger blot en afgørende forskel: Et godt langsigtet afkast og de tab, man kan opleve undervejs, fortæller ikke den samme historie.
For investorer med større porteføljer, en nært forestående pension eller planlagte udbetalinger kan et kraftigt kursfald få konsekvenser, der rækker ud over et midlertidigt tab på kontoen. Det kan påvirke hele den økonomiske plan.
Derfor er det relevant at spørge: Kan andre afkastkilder gøre porteføljen mindre afhængig af aktiemarkedets udvikling?
Korrelationskoefficienten (Correlation) ligger mellem -1 og +1. Man kan forstå den gennem tre situationer:
Lav korrelation er ikke det samme som negativ korrelation.
Den forskel er vigtig for investorer, der allerede ejer aktie-ETF'er.
En strategi med lav korrelation giver ikke automatisk overskud, når aktiemarkedet falder. Det betyder blot, at strategiens afkast ikke nødvendigvis følger aktiemarkedets bevægelser.
Aktier og en kvantitativ handelsstrategi kan godt give tab samtidig, selv om deres historiske korrelation ligger tæt på nul. Og selv en historisk negativ korrelation er ingen garanti for beskyttelse ved hvert eneste markedsfald.
Den mulige fordel ligger i at kombinere afkastkilder, som ikke altid bevæger sig ens – ikke i at forvente, at én investering automatisk opvejer ethvert tab i en anden.
Forestil dig en portefølje med to investeringsmuligheder:
Hvis hele porteføljen placeres i aktie-ETF'en, vil den årlige volatilitet være 20 %.
Med disse forudsætninger vil en fordeling på 80 % ETF og 20 % alternativ strategi reducere porteføljens volatilitet til cirka 16,3 %. Ved en fordeling på 60 % ETF og 40 % alternativ strategi falder den yderligere til omkring 13,4 %.
Men hvordan kan porteføljens samlede udsving blive mindre, når man tilføjer endnu en investering, der også svinger i værdi?
Fordi porteføljens risiko ikke kun afhænger af de enkelte investeringers udsving, men også af, hvordan deres afkast bevæger sig i forhold til hinanden.
Når investeringernes afkast ikke følger hinanden tæt, kan nogle af deres udsving delvist udligne hinanden. Resultatet kan blive en portefølje med mindre samlede værdiudsving.
Det er netop den mulige diversifikationseffekt, der gør strategier med lav korrelation interessante.
Tallene i grafen er dog et teoretisk regneeksempel baseret på bestemte forudsætninger – ikke faktiske resultater fra en handelsstrategi. Lavere volatilitet garanterer hverken mindre maksimale kursfald eller højere afkast.
Det afgørende er, om en ny strategi faktisk forbedrer porteføljen, når man tager højde for afkast, gebyrer, handelsomkostninger og risiko – og om den samlede løsning passer bedre til investorens mål.
Målet er ikke nødvendigvis at finde den investering, der giver det højeste afkast. Det handler om at sammensætte en portefølje, hvor forskellige afkastkilder supplerer hinanden.
Forestil dig, at en portefølje falder fra 10 mio. til 8 mio. Det svarer til et tab på 20 %. Men for at komme fra 8 mio. tilbage til 10 mio. kræves en stigning på 25 % – ikke 20 %.
Et tab på 10 % kræver en stigning på cirka 11,1 % for at blive indhentet. Efter et tab på 30 % skal investeringen stige omkring 42,9 %. Mister porteføljen halvdelen af sin værdi, skal den stige 100 % – altså fordobles – for at nå den tidligere top igen.
Jo dybere faldet er, desto større afkast kræves der for at genvinde den tabte værdi.
Set i det lys bliver de historiske kursfald for ETF'er fra artiklens første afsnit endnu mere relevante. En investering kan være attraktiv på langt sigt og stadig gennemgå store fald, som det tager mange år at indhente.
En lang genopretningsperiode kan især være problematisk for investorer, der har brug for løbende udbetalinger eller skal opfylde bestemte økonomiske forpligtelser.
Langsigtet investering bør derfor ikke kun handle om at jagte et højere afkast. Størrelsen og konsekvenserne af potentielle tab bør også indgå i beslutningen.
Ved at arbejde med risikoen for store kursfald samtidig med, at man søger et fornuftigt afkast, kan man skabe bedre forudsætninger for at holde sin langsigtede økonomiske plan.
Det er endnu en grund til at undersøge forskellige afkastkilder. Ikke fordi en strategi kan forventes helt at undgå tab, men fordi en passende kombination kan mindske afhængigheden af én bestemt markedsrisiko.
Begynd med verificerbare resultater fra reel handel – ikke kun et markedsført årligt afkast.
Uafhængige platforme til registrering af handelsresultater, såsom Myfxbook, giver investorer mulighed for at gennemgå handelshistorik og resultatstatistik. Det kan give et bedre indblik i, hvordan en strategi faktisk har klaret sig under virkelige markedsforhold.
Verifikation af handelsdata hos en tredjepart er dog ikke det samme som en uafhængig finansiel revision og indebærer ingen garanti for fremtidige resultater.
Resultater fra reel handel giver mere direkte dokumentation for faktisk udførte handler end simuleringer alene. Tidligere resultater er dog ingen garanti for fremtidige afkast.
Hvis en oplyst resultathistorik også omfatter backtests eller simuleringer, bør disse perioder tydeligt adskilles fra resultaterne fra reel handel.
For investorer, der allerede ejer ETF'er, er formålet ikke nødvendigvis at finde den strategi, som har givet det højeste afkast. Det er at vurdere, om strategien tilfører en værdifuld, anderledes afkastkilde med en risiko, man kan acceptere.
Hvis dine nuværende investeringer allerede passer til dine mål, din risikovillighed og dit behov for likviditet, kan det være helt fornuftigt at fastholde den eksisterende fordeling.
Men efterhånden som porteføljen vokser, er det værd at stille sig selv nogle spørgsmål:
Lav korrelation er ikke i sig selv en tilstrækkelig grund til at investere.
En ny strategi er kun værd at overveje, hvis dens afkastpotentiale, risici og praktiske vilkår passer til investorens samlede økonomiske mål og rammer.
Det vigtigere spørgsmål er:
»Er min portefølje for afhængig af de samme afkastkilder? Kan en anderledes strategi hjælpe mig med at arbejde mod langsigtet vækst og samtidig styre risikoen bedre?«
For investorer med langsigtede ETF-beholdninger er forståelsen af historiske maksimale kursfald, afkastkorrelation og forskellige porteføljefordelinger et godt udgangspunkt for at sammensætte en mere robust portefølje.
Når du undersøger strategier med lav korrelation, bør du begynde med tre centrale områder:
Vi deler gerne viden og perspektiver om kvantitative investeringsstrategier, risikostyring og porteføljesammensætning, så interesserede investorer får et bedre grundlag for at vurdere deres muligheder.
En velovervejet portefølje handler ikke kun om at skabe afkast, men også om at håndtere risikoen på vejen mod de langsigtede økonomiske mål.
Efterhånden som din portefølje vokser, bliver det relevant at stille et andet spørgsmål end blot »Hvordan får jeg et højere afkast?«: Er min formue blevet for afhængig af aktiemarkedets udvikling?
Det er her, andre afkastkilder kommer ind i billedet. Især strategier med lav korrelation kan være værd at undersøge, hvis målet er en mere alsidig portefølje.
1. ETF'er spreder aktierisikoen, men ikke nødvendigvis markedsrisikoen
Aktiebaserede ETF'er reducerer risikoen ved at investere i ganske få selskaber. En portefølje, der hovedsageligt består af aktie-ETF'er, kan dog stadig være stærkt afhængig af aktiemarkedets samlede udvikling.En ETF med store amerikanske selskaber og en teknologi-ETF følger eksempelvis forskellige indeks. Alligevel kan de blive påvirket af de samme økonomiske forhold og falde samtidig under et bredt markedsudsalg.
Flere ETF'er i porteføljen er ikke nødvendigvis det samme som flere uafhængige afkastkilder.
Historiske maksimale kursfald for populære ETF'er (MDD)
Maksimalt kurstab, også kaldet Maximum Drawdown (MDD), angiver det største fald i en investerings værdi fra en tidligere top til en efterfølgende bund i en given periode.Historien viser, at selv bredt diversificerede aktie-ETF'er har oplevet fald på over 50 % under alvorlige markedskriser.
Perioder med de største historiske fald: SPY (2007–2009), QQQ (2000–2002), VOO (2020) og Taiwan 0050 (2008).
Om tallene: Grafen viser omtrentlige maksimale kursfald for hver ETF siden lanceringen. Måleperioderne er forskellige, og resultaterne kan variere afhængigt af udbyttejusteringer, datafrekvens og beregningsmetode. Tallene kan derfor ikke bruges til direkte at rangordne ETF'erne efter risiko.
Det største fald i en ETF's egen levetid er ikke nødvendigvis det største fald, som dens underliggende marked har oplevet.
Tag VOO som eksempel. Fonden blev lanceret i 2010 og oplevede derfor ikke finanskrisen i 2008. Det gjorde derimod S&P 500-indekset, som VOO følger. Indekset faldt betydeligt mere under finanskrisen, hvilket kan undersøges gennem historiske indeksdata eller den ældre ETF SPY.
Noget tilsvarende gælder Taiwan 0050, som blev lanceret i 2003. Fondens faktiske afkasthistorik omfatter derfor ikke tidligere store nedture på det taiwanske aktiemarked. Da aktieboblen i Taiwan brast i 1990, faldt det brede taiwanske aktieindeks TAIEX eksempelvis med omkring 80 %. Det var et historisk fald i markedets indeks, ikke et faktisk eller beregnet kursfald for ETF'en Taiwan 0050.
Pointen er vigtig: En kortere historik, som ikke omfatter tidligere markedskriser, betyder ikke, at en fond er mindre udsat for store fald i fremtiden.
Når man vurderer risikoen ved en ETF, er det derfor fornuftigt at se ud over fondens egne resultater og undersøge, hvordan det underliggende marked har klaret sig gennem længere økonomiske cyklusser.
Det ændrer ikke ved fordelene ved langsigtet ETF-investering. Det understreger blot en afgørende forskel: Et godt langsigtet afkast og de tab, man kan opleve undervejs, fortæller ikke den samme historie.
For investorer med større porteføljer, en nært forestående pension eller planlagte udbetalinger kan et kraftigt kursfald få konsekvenser, der rækker ud over et midlertidigt tab på kontoen. Det kan påvirke hele den økonomiske plan.
Derfor er det relevant at spørge: Kan andre afkastkilder gøre porteføljen mindre afhængig af aktiemarkedets udvikling?
2. Hvorfor er strategier med lav korrelation interessante?
Fordelen ved en strategi med lav korrelation er ikke, at den kan forudsige det næste aktiekrak. Det interessante er muligheden for at skabe afkast, som ikke udelukkende afhænger af stigende aktiekurser.Lav eller negativ korrelation: Hvad er forskellen?
Korrelation beskriver, hvor tæt afkastet fra to investeringer bevæger sig i forhold til hinanden.Korrelationskoefficienten (Correlation) ligger mellem -1 og +1. Man kan forstå den gennem tre situationer:
- Positiv korrelation (tæt på +1): Afkastene bevæger sig typisk i samme retning. Begge investeringer har derfor tendens til at stige eller falde samtidig.
- Lav korrelation (tæt på 0): Der er ingen tydelig, stabil lineær sammenhæng mellem afkastene. Når den ene investering stiger, kan den anden både stige, falde eller være næsten uændret.
- Negativ korrelation (tæt på -1): Afkastene bevæger sig typisk i modsatte retninger. Når den ene investering stiger, har den anden tendens til at falde.
Lav korrelation er ikke det samme som negativ korrelation.
Den forskel er vigtig for investorer, der allerede ejer aktie-ETF'er.
En strategi med lav korrelation giver ikke automatisk overskud, når aktiemarkedet falder. Det betyder blot, at strategiens afkast ikke nødvendigvis følger aktiemarkedets bevægelser.
Aktier og en kvantitativ handelsstrategi kan godt give tab samtidig, selv om deres historiske korrelation ligger tæt på nul. Og selv en historisk negativ korrelation er ingen garanti for beskyttelse ved hvert eneste markedsfald.
Den mulige fordel ligger i at kombinere afkastkilder, som ikke altid bevæger sig ens – ikke i at forvente, at én investering automatisk opvejer ethvert tab i en anden.
Hvordan kan lav korrelation reducere porteføljens udsving?
Forestil dig en portefølje med to investeringsmuligheder:
- Aktie-ETF: Årlig volatilitet på 20 %.
- Alternativ strategi: Årlig volatilitet på 15 % og en korrelation med ETF'en på 0.
Hvis hele porteføljen placeres i aktie-ETF'en, vil den årlige volatilitet være 20 %.
Med disse forudsætninger vil en fordeling på 80 % ETF og 20 % alternativ strategi reducere porteføljens volatilitet til cirka 16,3 %. Ved en fordeling på 60 % ETF og 40 % alternativ strategi falder den yderligere til omkring 13,4 %.
Men hvordan kan porteføljens samlede udsving blive mindre, når man tilføjer endnu en investering, der også svinger i værdi?
Fordi porteføljens risiko ikke kun afhænger af de enkelte investeringers udsving, men også af, hvordan deres afkast bevæger sig i forhold til hinanden.
Når investeringernes afkast ikke følger hinanden tæt, kan nogle af deres udsving delvist udligne hinanden. Resultatet kan blive en portefølje med mindre samlede værdiudsving.
Det er netop den mulige diversifikationseffekt, der gør strategier med lav korrelation interessante.
Tallene i grafen er dog et teoretisk regneeksempel baseret på bestemte forudsætninger – ikke faktiske resultater fra en handelsstrategi. Lavere volatilitet garanterer hverken mindre maksimale kursfald eller højere afkast.
Det afgørende er, om en ny strategi faktisk forbedrer porteføljen, når man tager højde for afkast, gebyrer, handelsomkostninger og risiko – og om den samlede løsning passer bedre til investorens mål.
Målet er ikke nødvendigvis at finde den investering, der giver det højeste afkast. Det handler om at sammensætte en portefølje, hvor forskellige afkastkilder supplerer hinanden.
3. Afkast er vigtigt. Det er kontrol med store tab også.
Det årlige afkast er et nyttigt mål for en investerings resultater, men det fortæller ikke hele historien. Et andet spørgsmål fortjener lige så stor opmærksomhed: Hvor meget skal en portefølje stige efter et stort tab for blot at komme tilbage til udgangspunktet?Forestil dig, at en portefølje falder fra 10 mio. til 8 mio. Det svarer til et tab på 20 %. Men for at komme fra 8 mio. tilbage til 10 mio. kræves en stigning på 25 % – ikke 20 %.
Jo større tab, desto sværere er det at komme tilbage
Et tab på 10 % kræver en stigning på cirka 11,1 % for at blive indhentet. Efter et tab på 30 % skal investeringen stige omkring 42,9 %. Mister porteføljen halvdelen af sin værdi, skal den stige 100 % – altså fordobles – for at nå den tidligere top igen.
Jo dybere faldet er, desto større afkast kræves der for at genvinde den tabte værdi.
Set i det lys bliver de historiske kursfald for ETF'er fra artiklens første afsnit endnu mere relevante. En investering kan være attraktiv på langt sigt og stadig gennemgå store fald, som det tager mange år at indhente.
En lang genopretningsperiode kan især være problematisk for investorer, der har brug for løbende udbetalinger eller skal opfylde bestemte økonomiske forpligtelser.
Langsigtet investering bør derfor ikke kun handle om at jagte et højere afkast. Størrelsen og konsekvenserne af potentielle tab bør også indgå i beslutningen.
Ved at arbejde med risikoen for store kursfald samtidig med, at man søger et fornuftigt afkast, kan man skabe bedre forudsætninger for at holde sin langsigtede økonomiske plan.
Det er endnu en grund til at undersøge forskellige afkastkilder. Ikke fordi en strategi kan forventes helt at undgå tab, men fordi en passende kombination kan mindske afhængigheden af én bestemt markedsrisiko.
4. Sådan vurderer du en kvantitativ strategis faktiske resultater
Når du har forstået betydningen af korrelation og store kursfald, er næste skridt at vurdere, om en kvantitativ handelsstrategi passer ind i din portefølje.Begynd med verificerbare resultater fra reel handel – ikke kun et markedsført årligt afkast.
Uafhængige platforme til registrering af handelsresultater, såsom Myfxbook, giver investorer mulighed for at gennemgå handelshistorik og resultatstatistik. Det kan give et bedre indblik i, hvordan en strategi faktisk har klaret sig under virkelige markedsforhold.
Verifikation af handelsdata hos en tredjepart er dog ikke det samme som en uafhængig finansiel revision og indebærer ingen garanti for fremtidige resultater.
Se på mere end det oplyste afkast
Fire forhold er særligt relevante, når du vurderer en kvantitativ strategi:- Historik fra reel handel: Hvor længe har strategien været anvendt på et rigtigt handelskonto? Har den været igennem forskellige markedsforhold?
- Afkast og maksimalt kursfald: Hvor store fald og risici har været forbundet med de historiske resultater?
- Gearing, eksponering og omkostninger: Anvender strategien gearing eller har den store åbne positioner? Hvilke gebyrer og handelsomkostninger er der?
- Korrelation med dine ETF'er: Bevæger strategiens afkast sig tilstrækkeligt anderledes til potentielt at forbedre porteføljens risikospredning?
Resultater fra reel handel giver mere direkte dokumentation for faktisk udførte handler end simuleringer alene. Tidligere resultater er dog ingen garanti for fremtidige afkast.
Hvis en oplyst resultathistorik også omfatter backtests eller simuleringer, bør disse perioder tydeligt adskilles fra resultaterne fra reel handel.
For investorer, der allerede ejer ETF'er, er formålet ikke nødvendigvis at finde den strategi, som har givet det højeste afkast. Det er at vurdere, om strategien tilfører en værdifuld, anderledes afkastkilde med en risiko, man kan acceptere.
5. Har du brug for andre strategier end ETF'er?
Ikke alle ETF-investorer har behov for at tilføje en kvantitativ strategi til deres portefølje.Hvis dine nuværende investeringer allerede passer til dine mål, din risikovillighed og dit behov for likviditet, kan det være helt fornuftigt at fastholde den eksisterende fordeling.
Men efterhånden som porteføljen vokser, er det værd at stille sig selv nogle spørgsmål:
- Afhængighed af aktiemarkedet: Hvor stor en del af min formue afhænger af aktiemarkedets udvikling?
- Evnen til at tåle tab: Vil et stort fald i porteføljens værdi påvirke min pensionsplan, planlagte udbetalinger eller andre økonomiske mål?
- Dokumentation og risikostyring: Har den nye strategi en verificerbar historik fra reel handel og en troværdig tilgang til risikostyring?
- Værdi for porteføljen: Vil strategien reelt forbedre den samlede fordeling, når omkostninger og risiko regnes med?
Lav korrelation er ikke i sig selv en tilstrækkelig grund til at investere.
En ny strategi er kun værd at overveje, hvis dens afkastpotentiale, risici og praktiske vilkår passer til investorens samlede økonomiske mål og rammer.
Konklusion: Behold dine ETF'er, men tænk bredere om risikospredning
Langsigtet investering i ETF'er er fortsat en fornuftig tilgang for mange investorer. At undersøge strategier med lav korrelation betyder ikke, at du behøver at opgive dine eksisterende ETF'er.Det vigtigere spørgsmål er:
»Er min portefølje for afhængig af de samme afkastkilder? Kan en anderledes strategi hjælpe mig med at arbejde mod langsigtet vækst og samtidig styre risikoen bedre?«
For investorer med langsigtede ETF-beholdninger er forståelsen af historiske maksimale kursfald, afkastkorrelation og forskellige porteføljefordelinger et godt udgangspunkt for at sammensætte en mere robust portefølje.
Når du undersøger strategier med lav korrelation, bør du begynde med tre centrale områder:
- Verificerbare resultater fra reel handel: Undersøg de faktiske handelsresultater, hvor lang historikken er, og hvilke omkostninger der er forbundet med strategien.
- Historik for risiko og kursfald: Se på, hvordan strategien har opført sig under forskellige markedsforhold.
- Korrelation med dine ETF'er: Sammenlign afkast fra de samme perioder for at vurdere, om strategien kan bidrage med reel risikospredning.
Vi deler gerne viden og perspektiver om kvantitative investeringsstrategier, risikostyring og porteføljesammensætning, så interesserede investorer får et bedre grundlag for at vurdere deres muligheder.
En velovervejet portefølje handler ikke kun om at skabe afkast, men også om at håndtere risikoen på vejen mod de langsigtede økonomiske mål.
繁體中文 
العربية 
বাংলা 
简体中文 
香港中文 
Čeština 
Dansk 
Nederlands 
English 
Français 
Deutsch 
Ελληνικά 
हिन्दी 
Magyar 
Bahasa Indonesia 
Italiano 
日本語 
한국어 
Bahasa Melayu 
Norsk bokmål 
Polski 
Português do Brasil 
Português 
Română 
Русский 
Español de Argentina 
Español de México 
Español 
Svenska 
ไทย 
Türkçe 
Українська 
اردو 
Tiếng Việt