Højt afkast, store tab: Hvad afslører Calmar Ratio?
Forestil dig, at du sammenligner to investeringsstrategier.
Begge har et årligt afkast på 20%.
Men når du ser nærmere på deres historiske resultater, opdager du en væsentlig forskel:
Ser du kun på det årlige afkast, virker strategierne ens.
Alligevel var strategi A's største historiske fald kun en fjerdedel af strategi B's.
Samme afkast på 20%. Men et drawdown på 10% eller 40%? Hvad ville du vælge?
Investorer fokuserer ofte på investeringer med det højeste årlige afkast. Langt færre spørger, hvor meget deres portefølje kan falde i værdi undervejs.
Det er netop derfor, Calmar Ratio er værd at kende.
Nøgletallet viser ikke kun, hvor meget en investering har givet i afkast. Det sætter også afkastet i forhold til det største historiske fald, investoren har skullet leve med.
Når vi bruger dette perspektiv til at sammenligne ETF'er, aktier og kvantitative handelsstrategier, træder en vigtig pointe frem:
Højere afkast betyder ikke nødvendigvis bedre risikojusteret performance. Spørgsmålet er: Var afkastet det store drawdown værd?
Kort sagt besvarer det spørgsmålet:
Hvor stort et drawdown måtte strategien igennem for at opnå sit afkast?
Den almindelige formel er:
Calmar Ratio = sammensat årlig vækstrate (CAGR) ÷ den absolutte værdi af maksimalt drawdown (MDD)
Her betyder:
Sammensat årlig vækstrate (Compound Annual Growth Rate, CAGR) den årlige vækstrate for en investering i en given periode, når renters rente-effekten medregnes.
Maksimalt drawdown (Maximum Drawdown, MDD) er det største procentvise fald fra en tidligere top til en efterfølgende bund i måleperioden.
Eksempel:
En strategi har et årligt afkast på 15% og et maksimalt drawdown på −20%.
Beregningen bliver:
15% ÷ 20% = 0.75
For denne periode er forholdet mellem det årlige afkast og det maksimale drawdown altså 0.75.
Calmar Ratio angives som et tal uden enhed, ikke som en procent.
Når beregningsmetoderne er ens, og det årlige afkast er positivt, peger et højere tal som regel på et større årligt afkast i forhold til det værste historiske fald.
Men husk:
En højere Calmar Ratio garanterer hverken en sikrere investering eller bedre fremtidige resultater.
Nøgletallet bruges til at sammenligne historisk performance. Det er ikke en garanti for fremtidigt overskud eller en øvre grænse for mulige tab.
Den metode er velegnet til at vurdere den nyere risikojusterede performance.
Vil du derimod forstå en investering gennem længere markedscyklusser, kan den samme formel anvendes på hele den tilgængelige historik.
I denne artikel bruger vi stadig »CAGR ÷ den absolutte værdi af maksimalt drawdown«, men måleperioden dækker hele den tilgængelige historik for hver investering.
Denne tilgang til hele historikken er også kendt som Managed Account Reports Ratio (MAR Ratio).
Derfor skal vi skelne mellem:
Tabellerne senere i artiklen viser forholdet mellem afkast og maksimalt drawdown for hele historikken, ikke den traditionelle 36-måneders Calmar Ratio.
Ved at se på hele historikken kan vi undersøge risiko og afkast på tværs af flere markedsperioder i stedet for kun at lægge vægt på de seneste resultater.
Men investeringerne er ikke alle startet på samme tidspunkt.
Hele historikken viser den enkelte investerings risikoprofil. En fair sammenligning kræver stadig den samme måleperiode.
Antag, at begge strategier måles over præcis de samme tre år og efter identiske beregningsprincipper.
Strategi A:
20% ÷ 10% = 2.00
Strategi B:
20% ÷ 40% = 0.50
Strategiernes årlige afkast er identisk, men strategi A's Calmar Ratio er fire gange højere end strategi B's.
Forskellen skyldes det historiske maksimale drawdown.
Afkastet alene kan skjule de risici, man har taget for at opnå det.
Se på endnu et tænkt eksempel med samme treårige måleperiode.
Strategi D har dobbelt så højt årligt afkast som strategi C, men dens maksimale drawdown er tre gange større.
Derfor har strategi C faktisk den højeste Calmar Ratio.
Betyder det, at strategi C altid er den bedste investering?
Nej. Investorer har forskellige mål for afkast, behov for likviditet og risikovillighed.
Men eksemplet rejser et vigtigt spørgsmål:
Er det ekstra afkast et dybere drawdown værd?
Det er netop den afvejning, Calmar Ratio kan hjælpe med.
Bemærk: Strategierne A, B, C og D er hypotetiske undervisningseksempler. De repræsenterer ikke faktisk performance for en bestemt ETF, fond eller kvantitativ strategi.
Vi begynder med fire kendte investeringsprodukter.
SPY: SPDR S&P 500 ETF Trust
SPY følger S&P 500-indekset og giver eksponering mod store børsnoterede amerikanske selskaber.
QQQ: Invesco QQQ Trust
QQQ følger Nasdaq-100-indekset og har en relativt høj eksponering mod store teknologi- og vækstselskaber.
BRK.B: Berkshire Hathaway B-aktier
BRK.B er B-aktier i Berkshire Hathaway, et børsnoteret selskab med en række forskellige virksomheder og investeringer. Det er en enkeltaktie, ikke en ETF.
BND: Vanguard Total Bond Market ETF
BND er en bred amerikansk obligations-ETF fra Vanguard, som hovedsageligt investerer i obligationer med investment grade-kreditvurdering, herunder amerikanske statsobligationer, virksomhedsobligationer og realkreditrelaterede værdipapirer.
BND er hverken kontanter eller et risikofrit aktiv. Værdien påvirkes stadig af renter, kreditspænd og andre markedsforhold.
Investeringerne tilhører forskellige aktivklasser og har forskellige risikokilder.
Formålet er ikke at udpege en universel vinder, men at forstå, hvordan historisk afkast og drawdown varierer mellem investeringstyper.
Datakilder:
Bemærkninger om data: Tabellen anvender tidligere indsamlede historiske totalafkast frem til den 20. oktober 2026. De årlige afkast omfatter geninvesterede udbytter. Sidste kolonne er CAGR divideret med den absolutte værdi af maksimalt drawdown, afrundet til to decimaler. Den viser ikke den traditionelle 36-måneders Calmar Ratio. Investeringernes startdatoer er forskellige, og BRK.B er en enkeltaktie og ikke en ETF. Tabellen beskriver derfor primært den enkelte investerings historiske risiko- og afkastprofil og er ikke en rangliste over resultater fra samme periode eller under samme risikoforhold. Kontrollér datoen og datakildens beregningsmetode igen før offentliggørelse.
Tabellen viser, at der ikke findes et fast forhold mellem langsigtet årligt afkast og maksimalt drawdown.
SPY og BRK.B har eksempelvis opnået lignende årlige afkast og oplevet drawdowns i omtrent samme størrelsesorden over deres respektive historikker. Derfor ligger deres afkast/drawdown-forhold for hele historikken begge omkring 0.20.
QQQ har også leveret et betydeligt årligt afkast, men et langt dybere historisk drawdown trækker forholdstallet ned.
BND har en anden profil: Lavere årligt afkast og et mindre historisk drawdown. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at forholdstallet er højere end for aktieinvesteringerne.
Mindre drawdown garanterer ikke bedre risikojusteret afkast. Det gør højere afkast heller ikke.
Det afgørende er forholdet mellem afkastet og tabets størrelse.
Derfor er det mere retvisende at sammenligne SPY og QQQ over samme tidsrum.
Nedenstående data dækker perioden fra den 10. marts 1999 til den 20. oktober 2026.
Kilde: Investment Visual | Historisk sammenligning af SPY og QQQ.
I den fælles periode opnåede QQQ et højere årligt afkast end SPY.
Til gengæld oplevede QQQ et langt dybere maksimalt drawdown, og derfor endte det samlede forhold mellem afkast og drawdown lidt lavere.
Det betyder ikke, at SPY er det bedste valg for enhver investor.
Det viser noget mere afgrænset:
I denne periode havde SPY et lidt højere årligt afkast i forhold til maksimalt drawdown end QQQ.
Det er værdien ved Calmar Ratio og afkast/drawdown-forholdet for hele historikken: De synliggør forskelle, som det årlige afkast alene ikke afslører.
Både den traditionelle Calmar Ratio og afkast/drawdown-forholdet for hele historikken er blot enkelte redskaber til at vurdere investeringers performance.
De har flere vigtige begrænsninger.
En højere ratio garanterer derfor ikke mindre fremtidige fald.
Den samme formel fjerner ikke forskellen.
Selv den samme investering kan få væsentligt forskellige ratioer, alt efter hvilken periode der måles.
Resultaterne kan dog blive påvirket af overtilpasning, skævheder i data, antagelser om handelsomkostninger og ændringer i markedet.
En høj ratio i en backtest dokumenterer derfor ikke tilsvarende resultater i faktisk handel.
Den indregner ikke fuldt ud gearing, likviditet, modpartsrisiko, slippage, koncentrationsrisiko eller hvor afkastet kommer fra.
Hvis det maksimale drawdown er ekstremt lille, kan forholdstallet blive usædvanligt højt. Hvis drawdown er nul, kan den almindelige division ikke gennemføres.
Er det årlige afkast negativt, kan rangordning alene efter ratioen også give misvisende konklusioner.
Brug Calmar Ratio som supplement – ikke som den endelige dom over en investering.
Når du sammenligner ETF'er, fonde eller kvantitative strategier, er det ikke nok at dividere de annoncerede årlige afkast med de største drawdowns og udpege en vinder.
En meningsfuld sammenligning kræver mindst fire kontroller.
Markedstendenser, volatilitet og store risikobegivenheder kan have været helt forskellige.
En bedre metode er først at vælge en fælles periode og dernæst beregne CAGR, MDD og forholdet mellem afkast og maksimalt drawdown for begge strategier.
Derfor viser afsnit 3 både hver investerings fulde historik og en sammenligning af SPY og QQQ over samme periode.
Brug hele historikken til at forstå en investering. Brug samme periode til at sammenligne investeringer.
Det kan blandt andet skyldes:
Et drawdown beregnet med daglige data kan for eksempel være dybere end et drawdown beregnet ud fra månedens slutkurser, fordi et stort fald midt på måneden ikke nødvendigvis ses i månedens slutværdi.
Forskellig datafrekvens kan dermed skævvride sammenligningen.
Tjek, at både data og beregningsmetode er sammenlignelige, før du vurderer ratioerne.
Faktisk historisk performance beskriver markedsresultater eller handler, som reelt fandt sted i en given periode.
Simulerede backtests beregner hypotetiske resultater ved at anvende faste handelsregler på historiske data.
Strategiens målsætninger beskriver, hvad den forsøger at opnå, ikke hvad den allerede har opnået.
Disse tre kategorier må ikke forveksles.
Når du vurderer kvantitative strategier, bør du også undersøge forudsætninger om omkostninger, parameterstabilitet og tilgængeligheden af verificerbare resultater fra faktisk handel.
Gode backtests beviser ikke gode resultater i livehandel.
Aktie-ETF'er, obligations-ETF'er og kvantitative strategier kan have forskellige risici og afkastkilder.
Et benchmark bør derfor så vidt muligt afspejle strategiens investeringsunivers, risikoprofil og formålet med evalueringen.
For en ETF, som følger store amerikanske selskaber, kan S&P 500-indekset være et relevant sammenligningsgrundlag.
Men for en kvantitativ strategi, der handler på andre markeder eller følger andre regler, er et enkelt aktieindeks måske ikke tilstrækkeligt.
Her kan man se på relevante markedsindeks, kontanter eller korte renter samt andre passende sammenligningsgrundlag, samtidig med at risiko, omkostninger og investeringsmål vurderes.
Et benchmark skal ikke være let at slå. Det skal vise, om risikoen gav et rimeligt afkast.
Det kan være relevant at bruge mere end ét benchmark, og Calmar Ratio erstatter ikke en fuld strategianalyse.
Når måleperiode, beregningsmetode, performancedokumentation og benchmark er klart defineret, bliver Calmar Ratio et langt mere anvendeligt analyseværktøj.
To strategier kan levere samme afkast og alligevel have meget forskellig risikojusteret performance på grund af deres maksimale drawdowns.
Omvendt behøver investeringen med det højeste afkast ikke have det bedste afkast i forhold til sit største historiske fald.
Calmar Ratio og afkast/drawdown-forholdet for hele historikken hjælper dig med at stille bedre spørgsmål:
De historiske eksempler med SPY, QQQ, BRK.B og BND viser, at sammenhængen mellem afkast og maksimale drawdowns kan være meget forskellig fra investering til investering.
Uanset om du vurderer ETF'er, enkeltaktier, obligationer eller kvantitative strategier, er gennemsigtige og sammenlignelige performancedata afgørende.
Det handler ikke kun om, hvem der tjente mest. Det handler om afkast, der passer til dine mål og en risiko, du forstår.
Calmar Ratio er ikke det endelige svar. Det er et bedre udgangspunkt for at stille de rigtige spørgsmål.
Du kan også læse Mr.Forex' strategianalyser og bruge principperne fra denne artikel til selv at vurdere dataperioder, risikoforhold og relevans.
Kontrollér først, om tallene kan sammenlignes. Vurdér derefter, om strategien passer til dine behov.
Risikooplysning: Denne artikel er udelukkende udarbejdet til finansiel undervisning og generel information. Den udgør ikke personlig investeringsrådgivning eller en garanti for overskud. Tallene for strategierne A, B, C og D er hypotetiske undervisningseksempler og viser ikke faktiske resultater for bestemte investeringsprodukter. Historisk performance for de nævnte ETF'er og aktier er ingen garanti for fremtidige resultater. Backtests af kvantitative strategier kan påvirkes af modelovertilpasning, skævheder i data, handelsomkostninger, slippage og ændrede markedsforhold. Resultater fra backtests må ikke betragtes som dokumentation for faktisk handel eller som løfter om fremtidigt afkast. Alle investeringer indebærer risiko, og investorer kan miste en del af eller hele deres investerede kapital.
Begge har et årligt afkast på 20%.
Men når du ser nærmere på deres historiske resultater, opdager du en væsentlig forskel:
- Strategi A: Maksimalt drawdown på −10%.
- Strategi B: Maksimalt drawdown på −40%.
Ser du kun på det årlige afkast, virker strategierne ens.
Alligevel var strategi A's største historiske fald kun en fjerdedel af strategi B's.
Samme afkast på 20%. Men et drawdown på 10% eller 40%? Hvad ville du vælge?
Investorer fokuserer ofte på investeringer med det højeste årlige afkast. Langt færre spørger, hvor meget deres portefølje kan falde i værdi undervejs.
Det er netop derfor, Calmar Ratio er værd at kende.
Nøgletallet viser ikke kun, hvor meget en investering har givet i afkast. Det sætter også afkastet i forhold til det største historiske fald, investoren har skullet leve med.
Når vi bruger dette perspektiv til at sammenligne ETF'er, aktier og kvantitative handelsstrategier, træder en vigtig pointe frem:
Højere afkast betyder ikke nødvendigvis bedre risikojusteret performance. Spørgsmålet er: Var afkastet det store drawdown værd?
1. Hvad er Calmar Ratio?
Calmar Ratio er et risikojusteret performancemål, som sammenholder en investerings årlige afkast med dens største historiske drawdown.Kort sagt besvarer det spørgsmålet:
Hvor stort et drawdown måtte strategien igennem for at opnå sit afkast?
Den almindelige formel er:
Calmar Ratio = sammensat årlig vækstrate (CAGR) ÷ den absolutte værdi af maksimalt drawdown (MDD)
Her betyder:
Sammensat årlig vækstrate (Compound Annual Growth Rate, CAGR) den årlige vækstrate for en investering i en given periode, når renters rente-effekten medregnes.
Maksimalt drawdown (Maximum Drawdown, MDD) er det største procentvise fald fra en tidligere top til en efterfølgende bund i måleperioden.
Eksempel:
En strategi har et årligt afkast på 15% og et maksimalt drawdown på −20%.
Beregningen bliver:
15% ÷ 20% = 0.75
For denne periode er forholdet mellem det årlige afkast og det maksimale drawdown altså 0.75.
Calmar Ratio angives som et tal uden enhed, ikke som en procent.
Når beregningsmetoderne er ens, og det årlige afkast er positivt, peger et højere tal som regel på et større årligt afkast i forhold til det værste historiske fald.
Men husk:
En højere Calmar Ratio garanterer hverken en sikrere investering eller bedre fremtidige resultater.
Nøgletallet bruges til at sammenligne historisk performance. Det er ikke en garanti for fremtidigt overskud eller en øvre grænse for mulige tab.
Calmar Ratio vs. MAR Ratio: Hvad er forskellen?
Den traditionelle Calmar Ratio beregnes normalt med årligt afkast og maksimalt drawdown fra de seneste 36 måneder.Den metode er velegnet til at vurdere den nyere risikojusterede performance.
Vil du derimod forstå en investering gennem længere markedscyklusser, kan den samme formel anvendes på hele den tilgængelige historik.
I denne artikel bruger vi stadig »CAGR ÷ den absolutte værdi af maksimalt drawdown«, men måleperioden dækker hele den tilgængelige historik for hver investering.
Denne tilgang til hele historikken er også kendt som Managed Account Reports Ratio (MAR Ratio).
Derfor skal vi skelne mellem:
- Traditionel Calmar Ratio: Bruger normalt årligt afkast og maksimalt drawdown for de seneste 36 måneder.
- Afkast/drawdown-forhold for hele historikken: Bruger hele den tilgængelige historik og svarer begrebsmæssigt til MAR Ratio.
Tabellerne senere i artiklen viser forholdet mellem afkast og maksimalt drawdown for hele historikken, ikke den traditionelle 36-måneders Calmar Ratio.
Ved at se på hele historikken kan vi undersøge risiko og afkast på tværs af flere markedsperioder i stedet for kun at lægge vægt på de seneste resultater.
Men investeringerne er ikke alle startet på samme tidspunkt.
Hele historikken viser den enkelte investerings risikoprofil. En fair sammenligning kræver stadig den samme måleperiode.
2. Samme afkast, fire gange højere Calmar Ratio
Lad os vende tilbage til eksemplet fra begyndelsen.Antag, at begge strategier måles over præcis de samme tre år og efter identiske beregningsprincipper.
Strategi A:
20% ÷ 10% = 2.00
Strategi B:
20% ÷ 40% = 0.50
Strategiernes årlige afkast er identisk, men strategi A's Calmar Ratio er fire gange højere end strategi B's.
Forskellen skyldes det historiske maksimale drawdown.
Afkastet alene kan skjule de risici, man har taget for at opnå det.
Giver højere afkast altid en bedre Calmar Ratio?
Nej.Se på endnu et tænkt eksempel med samme treårige måleperiode.
Strategi D har dobbelt så højt årligt afkast som strategi C, men dens maksimale drawdown er tre gange større.
Derfor har strategi C faktisk den højeste Calmar Ratio.
Betyder det, at strategi C altid er den bedste investering?
Nej. Investorer har forskellige mål for afkast, behov for likviditet og risikovillighed.
Men eksemplet rejser et vigtigt spørgsmål:
Er det ekstra afkast et dybere drawdown værd?
Det er netop den afvejning, Calmar Ratio kan hjælpe med.
Bemærk: Strategierne A, B, C og D er hypotetiske undervisningseksempler. De repræsenterer ikke faktisk performance for en bestemt ETF, fond eller kvantitativ strategi.
3. Virkelige tal: ETF-afkast og drawdowns
Nu kan vi bruge Calmar Ratio-perspektivet på faktiske markedsdata.Vi begynder med fire kendte investeringsprodukter.
SPY: SPDR S&P 500 ETF Trust
SPY følger S&P 500-indekset og giver eksponering mod store børsnoterede amerikanske selskaber.
QQQ: Invesco QQQ Trust
QQQ følger Nasdaq-100-indekset og har en relativt høj eksponering mod store teknologi- og vækstselskaber.
BRK.B: Berkshire Hathaway B-aktier
BRK.B er B-aktier i Berkshire Hathaway, et børsnoteret selskab med en række forskellige virksomheder og investeringer. Det er en enkeltaktie, ikke en ETF.
BND: Vanguard Total Bond Market ETF
BND er en bred amerikansk obligations-ETF fra Vanguard, som hovedsageligt investerer i obligationer med investment grade-kreditvurdering, herunder amerikanske statsobligationer, virksomhedsobligationer og realkreditrelaterede værdipapirer.
BND er hverken kontanter eller et risikofrit aktiv. Værdien påvirkes stadig af renter, kreditspænd og andre markedsforhold.
Investeringerne tilhører forskellige aktivklasser og har forskellige risikokilder.
Formålet er ikke at udpege en universel vinder, men at forstå, hvordan historisk afkast og drawdown varierer mellem investeringstyper.
Langsigtet afkast og risiko siden start
Tabellen nedenfor bygger på tidligere indsamlede, offentligt tilgængelige markedsdata med skæringsdato den 20. oktober 2026.Datakilder:
- Investment Visual | Historisk afkast for SPY
- Investment Visual | Historisk afkast for QQQ
- Investment Visual | Historisk afkast for BRK.B
- Investment Visual | Historisk afkast for BND
Bemærkninger om data: Tabellen anvender tidligere indsamlede historiske totalafkast frem til den 20. oktober 2026. De årlige afkast omfatter geninvesterede udbytter. Sidste kolonne er CAGR divideret med den absolutte værdi af maksimalt drawdown, afrundet til to decimaler. Den viser ikke den traditionelle 36-måneders Calmar Ratio. Investeringernes startdatoer er forskellige, og BRK.B er en enkeltaktie og ikke en ETF. Tabellen beskriver derfor primært den enkelte investerings historiske risiko- og afkastprofil og er ikke en rangliste over resultater fra samme periode eller under samme risikoforhold. Kontrollér datoen og datakildens beregningsmetode igen før offentliggørelse.
Tabellen viser, at der ikke findes et fast forhold mellem langsigtet årligt afkast og maksimalt drawdown.
SPY og BRK.B har eksempelvis opnået lignende årlige afkast og oplevet drawdowns i omtrent samme størrelsesorden over deres respektive historikker. Derfor ligger deres afkast/drawdown-forhold for hele historikken begge omkring 0.20.
QQQ har også leveret et betydeligt årligt afkast, men et langt dybere historisk drawdown trækker forholdstallet ned.
BND har en anden profil: Lavere årligt afkast og et mindre historisk drawdown. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at forholdstallet er højere end for aktieinvesteringerne.
Mindre drawdown garanterer ikke bedre risikojusteret afkast. Det gør højere afkast heller ikke.
Det afgørende er forholdet mellem afkastet og tabets størrelse.
SPY vs. QQQ: Højere afkast, lavere effektivitet?
Tabellen ovenfor viser hele den tilgængelige historik for hver investering, men de forskellige startdatoer kan påvirke sammenligningen.Derfor er det mere retvisende at sammenligne SPY og QQQ over samme tidsrum.
Nedenstående data dækker perioden fra den 10. marts 1999 til den 20. oktober 2026.
Kilde: Investment Visual | Historisk sammenligning af SPY og QQQ.
I den fælles periode opnåede QQQ et højere årligt afkast end SPY.
Til gengæld oplevede QQQ et langt dybere maksimalt drawdown, og derfor endte det samlede forhold mellem afkast og drawdown lidt lavere.
Det betyder ikke, at SPY er det bedste valg for enhver investor.
Det viser noget mere afgrænset:
I denne periode havde SPY et lidt højere årligt afkast i forhold til maksimalt drawdown end QQQ.
Det er værdien ved Calmar Ratio og afkast/drawdown-forholdet for hele historikken: De synliggør forskelle, som det årlige afkast alene ikke afslører.
4. Er en højere ratio altid bedre?
Nej.Både den traditionelle Calmar Ratio og afkast/drawdown-forholdet for hele historikken er blot enkelte redskaber til at vurdere investeringers performance.
De har flere vigtige begrænsninger.
4.1 Historiske tab sætter ikke en fremtidig grænse
Selv hvis en strategi historisk højst er faldet 20%, kan den tabe langt mere i fremtiden.En højere ratio garanterer derfor ikke mindre fremtidige fald.
4.2 Tidsperioden kan ændre resultatet
En strategi med tre års historik og en ETF, som har været igennem over tyve års markedscyklusser, kan have været udsat for vidt forskellige markedsforhold.Den samme formel fjerner ikke forskellen.
Selv den samme investering kan få væsentligt forskellige ratioer, alt efter hvilken periode der måles.
4.3 Backtest er ikke livehandel
Kvantitative strategier bruger ofte historiske backtests til at vurdere handelsregler.Resultaterne kan dog blive påvirket af overtilpasning, skævheder i data, antagelser om handelsomkostninger og ændringer i markedet.
En høj ratio i en backtest dokumenterer derfor ikke tilsvarende resultater i faktisk handel.
4.4 Én ratio fanger ikke alle risici
Calmar Ratio bygger hovedsageligt på årligt afkast og historisk maksimalt drawdown.Den indregner ikke fuldt ud gearing, likviditet, modpartsrisiko, slippage, koncentrationsrisiko eller hvor afkastet kommer fra.
Hvis det maksimale drawdown er ekstremt lille, kan forholdstallet blive usædvanligt højt. Hvis drawdown er nul, kan den almindelige division ikke gennemføres.
Er det årlige afkast negativt, kan rangordning alene efter ratioen også give misvisende konklusioner.
Brug Calmar Ratio som supplement – ikke som den endelige dom over en investering.
5. Sådan sammenligner du risikojusteret afkast
At forstå formlen er kun første skridt. Det er lige så vigtigt at anvende den korrekt.Når du sammenligner ETF'er, fonde eller kvantitative strategier, er det ikke nok at dividere de annoncerede årlige afkast med de største drawdowns og udpege en vinder.
En meningsfuld sammenligning kræver mindst fire kontroller.
5.1 Brug den samme måleperiode
Hvis strategi A viser resultater fra 2010 til 2026, mens strategi B kun viser 2023 til 2026, kan ratioerne ikke uden videre bruges til en direkte rangordning.Markedstendenser, volatilitet og store risikobegivenheder kan have været helt forskellige.
En bedre metode er først at vælge en fælles periode og dernæst beregne CAGR, MDD og forholdet mellem afkast og maksimalt drawdown for begge strategier.
Derfor viser afsnit 3 både hver investerings fulde historik og en sammenligning af SPY og QQQ over samme periode.
Brug hele historikken til at forstå en investering. Brug samme periode til at sammenligne investeringer.
5.2 Tjek, hvordan afkastet beregnes
Selv for samme periode kan forskellige datakilder vise forskellige afkasttal.Det kan blandt andet skyldes:
- Om udbytter og andre udlodninger geninvesteres.
- Om forvaltningsgebyrer, handelsprovisioner og andre omkostninger er trukket fra.
- Hvilken valuta og valutakursmetode der anvendes.
- Om maksimalt drawdown beregnes ud fra daglige, ugentlige eller månedlige data.
- Om gearing, finansieringsomkostninger og faktisk slippage er medtaget.
Et drawdown beregnet med daglige data kan for eksempel være dybere end et drawdown beregnet ud fra månedens slutkurser, fordi et stort fald midt på måneden ikke nødvendigvis ses i månedens slutværdi.
Forskellig datafrekvens kan dermed skævvride sammenligningen.
Tjek, at både data og beregningsmetode er sammenlignelige, før du vurderer ratioerne.
5.3 Skeln mellem faktiske resultater og backtests
Ikke alle performancetal dokumenterer det samme.Faktisk historisk performance beskriver markedsresultater eller handler, som reelt fandt sted i en given periode.
Simulerede backtests beregner hypotetiske resultater ved at anvende faste handelsregler på historiske data.
Strategiens målsætninger beskriver, hvad den forsøger at opnå, ikke hvad den allerede har opnået.
Disse tre kategorier må ikke forveksles.
Når du vurderer kvantitative strategier, bør du også undersøge forudsætninger om omkostninger, parameterstabilitet og tilgængeligheden af verificerbare resultater fra faktisk handel.
Gode backtests beviser ikke gode resultater i livehandel.
5.4 Vælg et relevant benchmark
Selv med samme periode og metode kan to strategier have forskellige investeringsformål.Aktie-ETF'er, obligations-ETF'er og kvantitative strategier kan have forskellige risici og afkastkilder.
Et benchmark bør derfor så vidt muligt afspejle strategiens investeringsunivers, risikoprofil og formålet med evalueringen.
For en ETF, som følger store amerikanske selskaber, kan S&P 500-indekset være et relevant sammenligningsgrundlag.
Men for en kvantitativ strategi, der handler på andre markeder eller følger andre regler, er et enkelt aktieindeks måske ikke tilstrækkeligt.
Her kan man se på relevante markedsindeks, kontanter eller korte renter samt andre passende sammenligningsgrundlag, samtidig med at risiko, omkostninger og investeringsmål vurderes.
Et benchmark skal ikke være let at slå. Det skal vise, om risikoen gav et rimeligt afkast.
Det kan være relevant at bruge mere end ét benchmark, og Calmar Ratio erstatter ikke en fuld strategianalyse.
Når måleperiode, beregningsmetode, performancedokumentation og benchmark er klart defineret, bliver Calmar Ratio et langt mere anvendeligt analyseværktøj.
6. Konklusion: Se risikoen bag afkastet
Det årlige afkast fortæller kun en del af historien om en investerings performance.To strategier kan levere samme afkast og alligevel have meget forskellig risikojusteret performance på grund af deres maksimale drawdowns.
Omvendt behøver investeringen med det højeste afkast ikke have det bedste afkast i forhold til sit største historiske fald.
Calmar Ratio og afkast/drawdown-forholdet for hele historikken hjælper dig med at stille bedre spørgsmål:
- Hvor højt var investeringens årlige afkast?
- Hvor stort var dens værste historiske drawdown?
- Er perioderne og beregningsmetoderne sammenlignelige?
- Er benchmark relevant?
De historiske eksempler med SPY, QQQ, BRK.B og BND viser, at sammenhængen mellem afkast og maksimale drawdowns kan være meget forskellig fra investering til investering.
Uanset om du vurderer ETF'er, enkeltaktier, obligationer eller kvantitative strategier, er gennemsigtige og sammenlignelige performancedata afgørende.
Det handler ikke kun om, hvem der tjente mest. Det handler om afkast, der passer til dine mål og en risiko, du forstår.
Calmar Ratio er ikke det endelige svar. Det er et bedre udgangspunkt for at stille de rigtige spørgsmål.
Se nærmere på kvantstrategiers afkast og risikostyring
Hvis du kender til langsigtet ETF-investering og vil undersøge andre afkastkilder, kan du se nærmere på, hvordan kvantitative handelsstrategier dokumenterer deres resultater, maksimale drawdowns og regler for risikostyring.Du kan også læse Mr.Forex' strategianalyser og bruge principperne fra denne artikel til selv at vurdere dataperioder, risikoforhold og relevans.
Kontrollér først, om tallene kan sammenlignes. Vurdér derefter, om strategien passer til dine behov.
Risikooplysning: Denne artikel er udelukkende udarbejdet til finansiel undervisning og generel information. Den udgør ikke personlig investeringsrådgivning eller en garanti for overskud. Tallene for strategierne A, B, C og D er hypotetiske undervisningseksempler og viser ikke faktiske resultater for bestemte investeringsprodukter. Historisk performance for de nævnte ETF'er og aktier er ingen garanti for fremtidige resultater. Backtests af kvantitative strategier kan påvirkes af modelovertilpasning, skævheder i data, handelsomkostninger, slippage og ændrede markedsforhold. Resultater fra backtests må ikke betragtes som dokumentation for faktisk handel eller som løfter om fremtidigt afkast. Alle investeringer indebærer risiko, og investorer kan miste en del af eller hele deres investerede kapital.
繁體中文 
العربية 
বাংলা 
简体中文 
香港中文 
Čeština 
Dansk 
Nederlands 
English 
Français 
Deutsch 
Ελληνικά 
हिन्दी 
Magyar 
Bahasa Indonesia 
Italiano 
日本語 
한국어 
Bahasa Melayu 
Norsk bokmål 
Polski 
Português do Brasil 
Português 
Română 
Русский 
Español de Argentina 
Español de México 
Español 
Svenska 
ไทย 
Türkçe 
Українська 
اردو 
Tiếng Việt