Jeg har købt en bred ETF – hvorfor skal jeg investere i andet?
»Jeg har allerede købt en bred ETF, som giver mig investeringer i flere hundrede virksomheder. Hvorfor skulle jeg investere i andet?«
Hvis du også har stillet det spørgsmål, er det helt naturligt.
For de fleste langsigtede investorer er en ETF, der følger det brede aktiemarked, et nyttigt redskab til at opbygge formue.
Du behøver ikke bruge timevis på at udvælge enkeltaktier, men kan deltage i markedets samlede vækst og samtidig mindske risikoen ved, at én virksomhed klarer sig dårligt.
Men her er et spørgsmål, som ofte bliver overset:
En ETF spreder selskabsrisiko. Hvad spreder risikoen, når hele markedet falder?
Selv hvis du ejer flere ETF'er, kan du ende med at investere i de samme selskaber flere gange eller udsætte hele din formue for lignende markedsrisici.
Historiske tal viser desuden, at selv store aktie-ETF'er med hundredvis af selskaber har oplevet kursfald på over 50% og genopretningsperioder, der varede flere år.
Derfor er overlap mellem beholdninger, korrelation og risikostyring centrale begreber, når man sammensætter en portefølje.
Effektiv risikospredning handler ikke bare om at eje flere produkter, men om at have forskellige kilder til afkast.
Vi begynder med velkendte ETF'er og obligationer. Undervejs ser vi på forskellen mellem selskabsspecifik risiko og markedsrisiko, værdien af positiv og lav korrelation samt på, hvordan andre investeringsstrategier kan påvirke porteføljens samlede risiko og afkast.
Dine penge er dermed fordelt på store børsnoterede amerikanske selskaber i stedet for at være samlet i én aktie.
Det er en reel og værdifuld form for risikospredning.
Hvis ét selskab får problemer, skuffer med regnskabet eller oplever et stort kursfald, kan andre selskabers resultater opveje en del af tabet.
Men hvad sker der, hvis det er hele markedet, der falder?
Det kan skyldes recession, finanskrise, ukontrolleret inflation eller en situation, hvor investorerne kollektivt reducerer deres eksponering mod risikable aktiver.
I så fald kan selv en ETF med hundredvis af virksomheder give betydelige tab, fordi aktierne falder på tværs af markedet.
Årsagen er:
En ETF kan sprede risikoen ved enkeltaktier, men kan ikke fjerne aktiemarkedets systematiske risiko fuldstændigt.
Du ejer aktier i mange forskellige virksomheder, men de påvirkes stadig af den samme økonomi og fælles markedsfaktorer.
Det svarer til at lægge æg i flere hundrede forskellige kurve og derefter stille alle kurvene på den samme lastbil.
Risikoen for, at én kurv går i stykker, bliver mindre. Men vælter hele lastbilen, kan alle kurvene blive ramt på én gang.
En bred ETF spreder den selskabsspecifikke risiko ved at eje mange selskaber (situation A). Når hele markedet falder, kan den dog stadig rammes af den fælles systematiske risiko (situation B).
Men hvis du køber tre ETF'er med forskellige navne, og de alle ejer mange af de samme virksomheder, svarer det til at have tre kurve med stort set de samme æg.
Din portefølje kan for eksempel bestå af:
De tre ETF'er følger forskellige indeks eller udvælgelsesmetoder, men kan alligevel eje aktier i mange af de samme store teknologiselskaber.
Optræder den samme virksomhed i flere ETF'er, kan din reelle eksponering mod virksomheden være større, end du tror.
Tre ETF'er er ikke det samme som tre helt uafhængige risikokilder.
Billedforklaring: Forskellige ETF'er kan eje de samme selskaber. Undersøg derfor de underliggende beholdninger og deres vægte i stedet for kun at tælle, hvor mange ETF'er du ejer.
Overlap mellem beholdninger er dog ikke det eneste problem.
Selv to ETF'er med helt forskellige selskaber kan reagere på de samme renteændringer, vækstforventninger og stemninger på markedet og dermed falde samtidig under en krise.
Det næste spørgsmål ved aktivfordeling er derfor ikke: »Hvor mange flere aktier kan jeg købe?«, men:
Har min portefølje andre afkastkilder end aktiemarkedet?
Koefficienten ligger mellem -1 og +1.
To ETF'er med fokus på store amerikanske aktier kan have næsten samme afkastudvikling, selvom de har forskellige navne og udbydere.
At eje to stærkt korrelerede ETF'er giver derfor ikke nødvendigvis væsentligt bedre risikospredning.
Klarer det ene aktiv sig dårligt, kan det andet bevæge sig den modsatte vej.
Visse kombinationer af aktier og statsobligationer har udvist negativ korrelation under bestemte markedsforhold.
Der er dog noget vigtigt at huske: Aktier og obligationer er ikke altid negativt korrelerede.
Når inflationen og renterne stiger hurtigt, kan både aktier og obligationer falde samtidig.
Hvor godt obligationer kan sprede aktierisikoen, afhænger derfor af markedsforholdene.
For eksempel:
Det betyder ikke, at strategier med korrelation tæt på nul ikke kan give tab, eller at de med sikkerhed tjener penge, når aktiemarkedet falder.
Det betyder blot:
Strategiens afkast behøver ikke bevæge sig i samme retning som aktiemarkedet.
En korrelation tæt på nul (r ≈ 0) betyder heller ikke, at aktiverne er fuldstændig uafhængige. De kan have ikke-lineære sammenhænge eller begge lide tab under ekstreme markedsforhold.
Ved positiv korrelation (r > 0) bevæger aktiverne sig typisk samme vej; ved negativ korrelation (r < 0) typisk modsat. Tæt på nul (r ≈ 0) ses ingen tydelig lineær sammenhæng.
For investorer, der allerede har en stor del af porteføljen i brede ETF'er, kan sådanne forskelle i afkastmønstre være værdifulde i aktivfordelingen.
Formålet med risikospredning er ikke at sikre, at alle aktiver stiger, men at undgå, at hele porteføljen afhænger for meget af de samme forhold.
»Jeg har allerede en obligationsfond ved siden af mine ETF'er. Er det ikke nok?«
At kombinere aktier og obligationer er en klassisk metode til aktivfordeling.
Aktier spiller typisk rollen som langsigtet vækstmotor, mens obligationer af høj kvalitet kan give renteindtægter og under visse forhold dæmpe aktiernes udsving.
Men aktier og obligationer udligner ikke altid hinandens risiko.
Når inflationen stiger, renterne ændrer sig hurtigt, eller likviditeten på markedet forværres, kan begge aktivklasser komme under pres.
Selv en portefølje med både aktie-ETF'er og obligationsfonde kan derfor fortsat være udsat for fælles markedsfaktorer.
Derfor undersøger nogle investorer også andre afkastkilder, såsom:
Disse strategier er ikke nødvendigvis bedre end ETF'er eller obligationer, og de har ikke alle lav korrelation.
Nogle er dog værd at undersøge, fordi deres handelsregler, positionering og risikokilder kan skabe afkastmuligheder uden for aktie- og obligationsmarkedet.
Aktivfordeling handler ikke om at undgå alle fald, men om at mindske afhængigheden af ét markedsscenarie.
Risikoen i en portefølje er ikke blot summen af risikoen i hver investering. Den afhænger også af, hvordan investeringerne korrelerer med hinanden.
Forestil dig to forskellige afkastkilder.
Aktiv A er en aktie-ETF, der følger det brede marked, mens aktiv B er en investeringsstrategi med lav korrelation til markedet.
Hvis aktiv B har acceptabel risiko, omkostninger og forventet afkast, kan en passende kombination med A mindske porteføljens samlede udsving.
Hvorfor?
Fordi de ikke nødvendigvis stiger eller falder på samme tid.
Når det ene aktiv klarer sig svagere, kan det andet være relativt stabilt eller vise et andet afkastmønster.
Det er netop denne mulighed for at supplere hinanden, der er en vigtig del af fordelene ved risikospredning.
Fordeler du porteføljen med 50% i hvert aktiv, kan porteføljens teoretiske årlige volatilitet falde til cirka 14.1%, hvilket er lavere end de 20% ved at eje ét af aktiverne alene.
Grafen viser effekten af risikospredning med hypotetiske forløb: Selv hvis aktiv A og B begge ender med et positivt afkast, kan deres værdi svinge betydeligt undervejs. En kombination af aktiver med lav korrelation kan ved et lignende forventet afkast mindske udsvingene og give en mere stabil udvikling i den samlede portefølje.
Det kaldes »diversifikationsgevinsten«.
Kurverne på figuren er alene tænkte eksempler, ikke faktiske investeringsresultater. Det reelle udfald afhænger blandt andet af aktivernes afkast, ændringer i korrelationen, fordelingsprocenter, handelsomkostninger og andre risici. Lav korrelation garanterer ikke gevinst.
Det relevante mål er snarere:
At sænke porteføljens udsving ved et nogenlunde tilsvarende forventet afkast.
Det kan forbedre porteføljens »risikojusterede afkast«, hvor man vurderer afkastet i forhold til den risiko, der er taget for at opnå det.
For langsigtede investorer er det derfor værd at se på volatilitet og største kursfald ved siden af det samlede afkast.
Den virkelige udfordring er ikke blot at finde en investering med mulighed for langsigtet gevinst, men også at kunne fastholde en passende investeringsplan, når markederne svinger voldsomt.
Du anerkender værdien af at eje aktier langsigtet og er villig til at acceptere almindelige markedsudsving.
Så er formålet med en strategi med lav korrelation ikke nødvendigvis at hæve afkastet. Det kan være at gøre porteføljen mindre afhængig af aktiemarkedets udvikling.
Her er tre modeller for aktivfordeling, som kan sammenlignes.
Ulempen er, at næsten hele porteføljen bærer aktiemarkedsrisiko. Ved en stor korrektion kan porteføljen falde tilsvarende.
Obligationer af høj kvalitet kan give renteindtægter og under visse forhold dæmpe udsvingene. De indebærer dog stadig rente-, kredit- og risiko for, at aktier og obligationer falder samtidig.
Hvis korrelationen forbliver lav, og strategiens eget risiko- og afkastniveau er rimeligt, kan den muligvis forbedre den samlede aktivfordeling.
Kvantitative strategier indebærer imidlertid også risiko for tab af kapital, modelfejl, manglende likviditet, gearing og problemer med ordreudførelse. Lav historisk korrelation betyder ikke, at en strategi med sikkerhed beskytter i et voldsomt marked.
Ingen af de tre fordelinger er altid den bedste, og du behøver ikke vælge udelukkende mellem aktier, obligationer og kvantitative strategier.
Det kan også give mening at undersøge en kombination af alle tre.
Grafen sammenligner tre porteføljers største kursfald med hypotetiske tal: A (100% bred ETF) −32%, B (ETF + obligationer) −24%, C (ETF + strategi med lav korrelation) −18%.
Den viser, hvordan en ekstra afkastkilde kan mindske et porteføljefald. Tallene er ikke faktisk performance, og effekten skal efterprøves på historiske data.
Men i virkeligheden har også aktie-ETF'er med hundredvis af selskaber oplevet langt større fald, end mange private investorer forestiller sig.
Maksimalt kursfald (Maximum Drawdown, MDD) er det største fald i et aktivs værdi fra et tidligere højdepunkt til et efterfølgende lavpunkt inden for en bestemt observationsperiode.
Ud over størrelsen på faldet bør du spørge, hvor længe turen fra top til bund varede, og hvor lang tid det tog at komme tilbage til det tidligere højdepunkt.
Nedenfor ser vi på udvalgte historiske begivenheder for SPY og QQQ.
Kilder til de historiske oplysninger:
Om datagrundlaget: Tallene bygger på daglige lukkekurser justeret for geninvesterede udbytter, altså samlet afkast. Antallet af måneder er omtrentligt. Perioderne fra top til fuld genopretning vedrører bestemte markedsbegivenheder og er ikke ETF'ernes gennemsnitlige genopretningstid. Datagrundlaget for SPY går til 30. september 2026, mens data for QQQ går til oktober 2026. Kursafkast og samlet afkast inklusive geninvesterede udbytter kan give forskellige fald og datoer for genopretning.
Som tabellen viser, faldt SPY med cirka 55.2% under finanskrisen i 2008, og det tog knap fem år at nå helt tilbage til toppen før krisen.
Efter teknologiboblens brist i 2000 nåede QQQ et maksimalt kursfald på cirka 83%, og genopretningen til den tidligere top tog næsten femten år.
Til sammenligning var SPY tilbage ved sit tidligere højdepunkt omkring et halvt år efter pandemiens kursfald i 2020.
Maksimalt fald viser tabets dybde; genopretningstiden viser ventetiden.
Den svære del af langsigtet investering er heller ikke nødvendigvis kun psykisk.
Forestil dig, at du er 40 år og investerer US$500 i en bred ETF hver måned.
Du kender princippet om faste, løbende investeringer og vil gerne fortsætte med at købe, når markedet falder.
Men hvis recessionen både får aktiekurserne til at falde og udløser fyringer i din virksomhed, kan du pludselig miste din indtægt.
Realkreditbetalinger, daglige udgifter og børnenes uddannelse stopper ikke af den grund.
Uden en tilstrækkelig økonomisk buffer kan du blive tvunget til at sælge ETF'en med tab for at betale nødvendige regninger.
Det svære er ikke altid at forstå langsigtet investering, men at have likviditet nok til at holde fast.
Pensionister kan stå med en lignende udfordring: Hvis de skal hæve penge til leveomkostninger under et markedsfald, kan det reducere den beholdning, der ellers kunne få glæde af en senere genopretning.
Ud over at vurdere aktivernes forventede afkast bør du derfor styre risikoen for dybe fald og problemer med pengestrømmen, så du bedre kan holde fast i din langsigtede plan.
Derfor er maksimalt kursfald en vigtig del af vurderingen af aktivfordeling.
Den rette fordeling for dig afhænger af dine mål, din risikovillighed, tidshorisonten og hvert aktivs rolle i den samlede portefølje.
Nogle gange er det mere relevant at spørge:
»Har jeg brug for en afkastkilde, som ikke er afhængig af, at aktiemarkedet stiger?«
Det er netop et af de investeringsperspektiver, Mr.Forex ønsker at formidle gennem kvantitative handelsstrategier.
Et vigtigt nøgletal i vurderingen er strategiens historiske afkastkorrelation med det samlede aktiemarked.
Hvis man sammenligner afkast for samme periode og med samme tidsinterval, og korrelationskoefficienten ligger tæt på 0, viser det, at strategiens afkast i den undersøgte periode ikke havde nogen tydelig lineær sammenhæng med markedets afkast.
Den type strategi kan derfor have andre egenskaber i en portefølje end traditionelle aktie-ETF'er.
Men historisk korrelation kan ændre sig med markedsforholdene. Lav korrelation tidligere er ingen garanti for lav korrelation i fremtiden.
Tværtimod kan ETF'er fortsat være kernen i en langsigtet portefølje, mens kvantitative strategier vurderes som mulige ekstra afkastkilder.
Det afgørende er ikke kun, hvor meget strategien har tjent isoleret set, men også:
Hvordan ændres hele porteføljens forhold mellem risiko og afkast, hvis du tilføjer strategien til din eksisterende ETF-beholdning?
Spørg for eksempel:
Det er den slags spørgsmål, der bør styre beslutninger om aktivfordeling.
Se også på:
Mr.Forex lægger ikke vægt på at presse afkastet så højt op som muligt for enhver pris, men på at søge et rimeligt afkast og samtidig forsøge at styre kursfald og belastningen ved investering.
Risikostyring først – ikke jagten på at blive hurtigt rig.
Vil du vide, om en kvantitativ strategi med lav korrelation passer til din portefølje, bør du gennemgå de resultater og risikooplysninger, Mr.Forex stiller til rådighed, før du træffer din investeringsbeslutning.
Vil du mindske afhængigheden af aktiemarkedet yderligere, kan du undersøge obligationer eller andre aktiver med lav korrelation og vurdere deres mulige indvirkning på porteføljens samlede risiko.
Eksempelvis kan ETF'er, der følger S&P 500 og Nasdaq 100, samt ETF'er med store vækstaktier alle eje nogle af de samme store teknologiselskaber.
Se derfor ikke kun på antallet af ETF'er, men undersøg de underliggende aktier, deres vægt og den samlede markedseksponering.
Det betyder ikke, at aktiverne er fuldstændig uafhængige, eller at der ikke er risiko for tab.
Negativt korrelerede aktiver kan i nogle situationer modvirke dele af markedsudsvingene mere direkte, men sammenhængen kan ændre sig.
Aktiver med korrelation tæt på nul kan i stedet give adgang til en anden afkastkilde.
Begge dele skal vurderes sammen med afkast, volatilitet, omkostninger og risikoen under ekstreme markedsforhold.
Kvantitativ handel er en metode, hvor handler styres af faste regler, statistiske modeller eller programmer.
Forskellige strategier kan være positivt, negativt eller svagt korrelerede med aktiemarkedet. Sammenhængen skal beregnes ud fra faktiske resultatdata.
Resultatet afhænger af strategiens egen volatilitet, korrelationen med ETF'en, vægtningen og markedsforholdene.
Hvis strategien i sig selv er meget risikabel, kan den øge den samlede porteføljerisiko, selv med korrelation tæt på nul.
Lavere volatilitet under normale forhold er heller ingen garanti for at undgå tab under ekstreme markedsbegivenheder.
Under finanskrisen i 2008 faldt SPY eksempelvis omkring 55.2%, og det tog næsten fem år at nå helt tilbage til toppen før krisen.
Selv hvis en investering har langsigtet vækstpotentiale, er det vigtigt at sikre, at du kan håndtere både tab undervejs og en mulig lang ventetid.
Kvantitativ handel kan tilbyde en anden afkastkilde, men kopihandel indebærer risiko for kapitaltab, forskelle i ordreudførelse og strategier, der holder op med at virke. Sæt dig ind i vilkår og risici først.
Det afgørende er ikke blot, om du allerede ejer ETF'er, men om den nye strategi kan supplere hele din portefølje på en fornuftig måde.
Men at købe aktier i forskellige virksomheder er ikke helt det samme som at opbygge en virkelig diversificeret portefølje.
Det første spreder risikoen inden for aktiemarkedet. Det andet undersøger, hvordan hele formuen kan gøres mindre afhængig af de samme risikokilder.
De historiske fald i SPY og QQQ minder os om, at selv bredt sammensatte aktie-ETF'er kan opleve dybe kursfald og lange genopretningsperioder under markedskriser.
En langsigtet investor skal derfor ikke blot tro på muligheden for vækst, men også kunne bære risikoen undervejs.
Aktier, obligationer og kvantitative strategier med lav korrelation kan hver især have forskellige roller i porteføljen.
De behøver ikke erstatte hinanden, men kan vurderes ud fra, om de supplerer hinanden i den samlede portefølje.
God aktivfordeling jagter ikke kun højest afkast, men kombinerer aktiver til dine langsigtede mål og din risikovillighed.
Har du allerede en bred ETF, kan det være værd at lære en anden investeringsform at kende, som ikke nødvendigvis følger det brede marked.
Risikoadvarsel: Denne artikel er kun til finansiel oplysning og generel information. Den udgør ikke personlig investeringsrådgivning eller en garanti for afkast.
Fordelingerne A, B og C og andre simulerede tal anvendes udelukkende til at forklare principper og viser ikke nogen faktisk strategis resultater; de historiske oplysninger om SPY og QQQ stammer fra offentligt tilgængelige optegnelser om bestemte markedsbegivenheder. Historiske afkast, korrelationskoefficienter, maksimale kursfald og genopretningstider siger ikke med sikkerhed noget om fremtidige resultater.
Investering i aktier, obligationer, kvantitativ handel og kopihandel kan medføre tab af kapital. Nogle strategier indebærer også risici ved gearing, likviditet, modelfejl og forskelle i handelsudførelse. Sæt dig grundigt ind i strategien, handelsvilkårene og alle tilknyttede omkostninger, inden du investerer.
Hvis du også har stillet det spørgsmål, er det helt naturligt.
For de fleste langsigtede investorer er en ETF, der følger det brede aktiemarked, et nyttigt redskab til at opbygge formue.
Du behøver ikke bruge timevis på at udvælge enkeltaktier, men kan deltage i markedets samlede vækst og samtidig mindske risikoen ved, at én virksomhed klarer sig dårligt.
Men her er et spørgsmål, som ofte bliver overset:
En ETF spreder selskabsrisiko. Hvad spreder risikoen, når hele markedet falder?
Selv hvis du ejer flere ETF'er, kan du ende med at investere i de samme selskaber flere gange eller udsætte hele din formue for lignende markedsrisici.
Historiske tal viser desuden, at selv store aktie-ETF'er med hundredvis af selskaber har oplevet kursfald på over 50% og genopretningsperioder, der varede flere år.
Derfor er overlap mellem beholdninger, korrelation og risikostyring centrale begreber, når man sammensætter en portefølje.
Effektiv risikospredning handler ikke bare om at eje flere produkter, men om at have forskellige kilder til afkast.
Vi begynder med velkendte ETF'er og obligationer. Undervejs ser vi på forskellen mellem selskabsspecifik risiko og markedsrisiko, værdien af positiv og lav korrelation samt på, hvordan andre investeringsstrategier kan påvirke porteføljens samlede risiko og afkast.
Er hundredvis af aktier nok til at sprede risikoen?
Forestil dig, at du ejer en ETF, som følger S&P 500-indekset.Dine penge er dermed fordelt på store børsnoterede amerikanske selskaber i stedet for at være samlet i én aktie.
Det er en reel og værdifuld form for risikospredning.
Hvis ét selskab får problemer, skuffer med regnskabet eller oplever et stort kursfald, kan andre selskabers resultater opveje en del af tabet.
Men hvad sker der, hvis det er hele markedet, der falder?
Det kan skyldes recession, finanskrise, ukontrolleret inflation eller en situation, hvor investorerne kollektivt reducerer deres eksponering mod risikable aktiver.
I så fald kan selv en ETF med hundredvis af virksomheder give betydelige tab, fordi aktierne falder på tværs af markedet.
Årsagen er:
En ETF kan sprede risikoen ved enkeltaktier, men kan ikke fjerne aktiemarkedets systematiske risiko fuldstændigt.
Du ejer aktier i mange forskellige virksomheder, men de påvirkes stadig af den samme økonomi og fælles markedsfaktorer.
Det svarer til at lægge æg i flere hundrede forskellige kurve og derefter stille alle kurvene på den samme lastbil.
Risikoen for, at én kurv går i stykker, bliver mindre. Men vælter hele lastbilen, kan alle kurvene blive ramt på én gang.
En bred ETF spreder den selskabsspecifikke risiko ved at eje mange selskaber (situation A). Når hele markedet falder, kan den dog stadig rammes af den fælles systematiske risiko (situation B).
Tre ETF'er – men de samme aktier?
»Læg ikke alle æg i én kurv« er en af de mest kendte forklaringer på risikospredning.Men hvis du køber tre ETF'er med forskellige navne, og de alle ejer mange af de samme virksomheder, svarer det til at have tre kurve med stort set de samme æg.
Din portefølje kan for eksempel bestå af:
- En ETF, der følger S&P 500-indekset.
- En ETF, der følger Nasdaq 100-indekset.
- En ETF med fokus på store amerikanske vækstaktier.
De tre ETF'er følger forskellige indeks eller udvælgelsesmetoder, men kan alligevel eje aktier i mange af de samme store teknologiselskaber.
Optræder den samme virksomhed i flere ETF'er, kan din reelle eksponering mod virksomheden være større, end du tror.
Tre ETF'er er ikke det samme som tre helt uafhængige risikokilder.
Billedforklaring: Forskellige ETF'er kan eje de samme selskaber. Undersøg derfor de underliggende beholdninger og deres vægte i stedet for kun at tælle, hvor mange ETF'er du ejer.
Overlap mellem beholdninger er dog ikke det eneste problem.
Selv to ETF'er med helt forskellige selskaber kan reagere på de samme renteændringer, vækstforventninger og stemninger på markedet og dermed falde samtidig under en krise.
Det næste spørgsmål ved aktivfordeling er derfor ikke: »Hvor mange flere aktier kan jeg købe?«, men:
Har min portefølje andre afkastkilder end aktiemarkedet?
Korrelation er nøglen til reel risikospredning
Inden for investering bruges korrelationskoefficienten (Correlation Coefficient) til at måle den lineære sammenhæng mellem afkastbevægelserne i to aktiver.Koefficienten ligger mellem -1 og +1.
Positiv korrelation: Aktiverne har tendens til at stige og falde sammen
Når korrelationskoefficienten nærmer sig +1, betyder det, at afkastene typisk bevæger sig i samme retning.To ETF'er med fokus på store amerikanske aktier kan have næsten samme afkastudvikling, selvom de har forskellige navne og udbydere.
At eje to stærkt korrelerede ETF'er giver derfor ikke nødvendigvis væsentligt bedre risikospredning.
Negativ korrelation: Når ét aktiv stiger, har det andet tendens til at falde
Når korrelationskoefficienten nærmer sig -1, bevæger afkastene sig typisk i modsatte retninger.Klarer det ene aktiv sig dårligt, kan det andet bevæge sig den modsatte vej.
Visse kombinationer af aktier og statsobligationer har udvist negativ korrelation under bestemte markedsforhold.
Der er dog noget vigtigt at huske: Aktier og obligationer er ikke altid negativt korrelerede.
Når inflationen og renterne stiger hurtigt, kan både aktier og obligationer falde samtidig.
Hvor godt obligationer kan sprede aktierisikoen, afhænger derfor af markedsforholdene.
Korrelation tæt på nul: Ingen tydelig lineær sammenhæng
Er korrelationskoefficienten tæt på 0, er der ingen klar lineær sammenhæng mellem de to aktivers afkast.For eksempel:
- Når aktiemarkedet stiger, kan en bestemt strategi enten give gevinst eller tab.
- Når aktiemarkedet falder, behøver strategien ikke falde med.
- Strategiens resultater kan i højere grad afhænge af andre markedsforhold eller en anden handelslogik.
Det betyder ikke, at strategier med korrelation tæt på nul ikke kan give tab, eller at de med sikkerhed tjener penge, når aktiemarkedet falder.
Det betyder blot:
Strategiens afkast behøver ikke bevæge sig i samme retning som aktiemarkedet.
En korrelation tæt på nul (r ≈ 0) betyder heller ikke, at aktiverne er fuldstændig uafhængige. De kan have ikke-lineære sammenhænge eller begge lide tab under ekstreme markedsforhold.
Ved positiv korrelation (r > 0) bevæger aktiverne sig typisk samme vej; ved negativ korrelation (r < 0) typisk modsat. Tæt på nul (r ≈ 0) ses ingen tydelig lineær sammenhæng.
For investorer, der allerede har en stor del af porteføljen i brede ETF'er, kan sådanne forskelle i afkastmønstre være værdifulde i aktivfordelingen.
Formålet med risikospredning er ikke at sikre, at alle aktiver stiger, men at undgå, at hele porteføljen afhænger for meget af de samme forhold.
Har du obligationer? Overvej også lav korrelation
Når du forstår korrelation, får du måske et nyt spørgsmål:»Jeg har allerede en obligationsfond ved siden af mine ETF'er. Er det ikke nok?«
At kombinere aktier og obligationer er en klassisk metode til aktivfordeling.
Aktier spiller typisk rollen som langsigtet vækstmotor, mens obligationer af høj kvalitet kan give renteindtægter og under visse forhold dæmpe aktiernes udsving.
Men aktier og obligationer udligner ikke altid hinandens risiko.
Når inflationen stiger, renterne ændrer sig hurtigt, eller likviditeten på markedet forværres, kan begge aktivklasser komme under pres.
Selv en portefølje med både aktie-ETF'er og obligationsfonde kan derfor fortsat være udsat for fælles markedsfaktorer.
Derfor undersøger nogle investorer også andre afkastkilder, såsom:
- Markedsneutrale strategier: Forsøger at mindske porteføljens følsomhed over for det samlede markeds retning.
- Trendfølgende strategier: Udnytter prisudviklingen til at vælge handelsretning og finde muligheder på forskellige markeder.
- Kvantitative handelsstrategier på tværs af markeder: Bruger faste regler eller statistiske modeller til at finde handelsmuligheder på forskellige markeder.
- Andre alternative investeringer: Undersøger aktiver og strategier med andre afkastkilder end traditionelle aktier og obligationer.
Disse strategier er ikke nødvendigvis bedre end ETF'er eller obligationer, og de har ikke alle lav korrelation.
Nogle er dog værd at undersøge, fordi deres handelsregler, positionering og risikokilder kan skabe afkastmuligheder uden for aktie- og obligationsmarkedet.
Aktivfordeling handler ikke om at undgå alle fald, men om at mindske afhængigheden af ét markedsscenarie.
ETF + lav korrelation: Kan 1+1>2 opstå?
Det er artiklens vigtigste pointe.Risikoen i en portefølje er ikke blot summen af risikoen i hver investering. Den afhænger også af, hvordan investeringerne korrelerer med hinanden.
Forestil dig to forskellige afkastkilder.
Aktiv A er en aktie-ETF, der følger det brede marked, mens aktiv B er en investeringsstrategi med lav korrelation til markedet.
Hvis aktiv B har acceptabel risiko, omkostninger og forventet afkast, kan en passende kombination med A mindske porteføljens samlede udsving.
Hvorfor?
Fordi de ikke nødvendigvis stiger eller falder på samme tid.
Når det ene aktiv klarer sig svagere, kan det andet være relativt stabilt eller vise et andet afkastmønster.
Det er netop denne mulighed for at supplere hinanden, der er en vigtig del af fordelene ved risikospredning.
Forstå risikospredning med et enkelt regneeksempel
Antag, at aktiv A (en bred ETF) og aktiv B (en strategi med lav korrelation) begge har en årlig volatilitet på 20%, mens korrelationen mellem deres afkast i samme periode er nul (ρ = 0).Fordeler du porteføljen med 50% i hvert aktiv, kan porteføljens teoretiske årlige volatilitet falde til cirka 14.1%, hvilket er lavere end de 20% ved at eje ét af aktiverne alene.
Grafen viser effekten af risikospredning med hypotetiske forløb: Selv hvis aktiv A og B begge ender med et positivt afkast, kan deres værdi svinge betydeligt undervejs. En kombination af aktiver med lav korrelation kan ved et lignende forventet afkast mindske udsvingene og give en mere stabil udvikling i den samlede portefølje.
Det kaldes »diversifikationsgevinsten«.
Kurverne på figuren er alene tænkte eksempler, ikke faktiske investeringsresultater. Det reelle udfald afhænger blandt andet af aktivernes afkast, ændringer i korrelationen, fordelingsprocenter, handelsomkostninger og andre risici. Lav korrelation garanterer ikke gevinst.
1+1>2 er ikke en garanti for større fortjeneste
Udtrykket 1+1>2 betyder ikke, at afkastet automatisk bliver fordoblet, fordi du investerer i to aktiver.Det relevante mål er snarere:
At sænke porteføljens udsving ved et nogenlunde tilsvarende forventet afkast.
Det kan forbedre porteføljens »risikojusterede afkast«, hvor man vurderer afkastet i forhold til den risiko, der er taget for at opnå det.
For langsigtede investorer er det derfor værd at se på volatilitet og største kursfald ved siden af det samlede afkast.
Den virkelige udfordring er ikke blot at finde en investering med mulighed for langsigtet gevinst, men også at kunne fastholde en passende investeringsplan, når markederne svinger voldsomt.
Lav korrelation som supplement til brede ETF'er
Forestil dig, at du har bygget din portefølje op omkring en bred ETF.Du anerkender værdien af at eje aktier langsigtet og er villig til at acceptere almindelige markedsudsving.
Så er formålet med en strategi med lav korrelation ikke nødvendigvis at hæve afkastet. Det kan være at gøre porteføljen mindre afhængig af aktiemarkedets udvikling.
Her er tre modeller for aktivfordeling, som kan sammenlignes.
Fordeling A: 100% bred ETF
Fordelene er enkelhed, gennemsigtighed og normalt relativt lave omkostninger. Du får samtidig fuld eksponering mod udviklingen på det aktiemarked, ETF'en følger.Ulempen er, at næsten hele porteføljen bærer aktiemarkedsrisiko. Ved en stor korrektion kan porteføljen falde tilsvarende.
Fordeling B: Bred ETF + obligationer
Her tilføjes en anden aktivklasse til aktierne.Obligationer af høj kvalitet kan give renteindtægter og under visse forhold dæmpe udsvingene. De indebærer dog stadig rente-, kredit- og risiko for, at aktier og obligationer falder samtidig.
Fordeling C: Bred ETF + kvantitativ strategi med lav korrelation
Her forsøger du at skabe endnu en afkastkilde gennem en handelsstrategi, der er mindre tæt forbundet med aktiemarkedets udvikling.Hvis korrelationen forbliver lav, og strategiens eget risiko- og afkastniveau er rimeligt, kan den muligvis forbedre den samlede aktivfordeling.
Kvantitative strategier indebærer imidlertid også risiko for tab af kapital, modelfejl, manglende likviditet, gearing og problemer med ordreudførelse. Lav historisk korrelation betyder ikke, at en strategi med sikkerhed beskytter i et voldsomt marked.
Ingen af de tre fordelinger er altid den bedste, og du behøver ikke vælge udelukkende mellem aktier, obligationer og kvantitative strategier.
Det kan også give mening at undersøge en kombination af alle tre.
Grafen sammenligner tre porteføljers største kursfald med hypotetiske tal: A (100% bred ETF) −32%, B (ETF + obligationer) −24%, C (ETF + strategi med lav korrelation) −18%.
Den viser, hvordan en ekstra afkastkilde kan mindske et porteføljefald. Tallene er ikke faktisk performance, og effekten skal efterprøves på historiske data.
Hvor store har de historiske maksimale fald i SPY og QQQ været?
Sammenligningen af A, B og C ovenfor var et teoretisk eksempel.Men i virkeligheden har også aktie-ETF'er med hundredvis af selskaber oplevet langt større fald, end mange private investorer forestiller sig.
Maksimalt kursfald (Maximum Drawdown, MDD) er det største fald i et aktivs værdi fra et tidligere højdepunkt til et efterfølgende lavpunkt inden for en bestemt observationsperiode.
Ud over størrelsen på faldet bør du spørge, hvor længe turen fra top til bund varede, og hvor lang tid det tog at komme tilbage til det tidligere højdepunkt.
Nedenfor ser vi på udvalgte historiske begivenheder for SPY og QQQ.
| ETF / hændelse | Maks. fald | Top → bund | Bund → genopret. | Top → genopret. |
|---|---|---|---|---|
| SPY | finanskrise 2008 | −55.2% | ≈17mdr. | ≈41mdr. | ≈4år 10mdr. |
| SPY | pandemi 2020 | −33.7% | ≈1mdr. | ≈5mdr. | ≈6mdr. |
| SPY | rentestign. 2022 | −24.5% | ≈9mdr. | ≈14mdr. | ≈1år 11mdr. |
| QQQ | techboble 2000 | −83.0% | ≈2år 6mdr. | ≈12år 4mdr. | ≈14år 11mdr. |
Kilder til de historiske oplysninger:
- Tideline | S&P 500 – bjørnemarkeder og korrektioner: Historiske toppe, bunde, kursfald og datoer for SPY's genopretning.
- AssetsAnalyzer | analyse af SPY's kursfald: Supplerende sammenligning af SPY's historiske fald.
- Investors FastTrack | QQQ's maksimale kursfald og genopretning: Data om det største fald og genopretningen af QQQ efter teknologiboblens brist.
Om datagrundlaget: Tallene bygger på daglige lukkekurser justeret for geninvesterede udbytter, altså samlet afkast. Antallet af måneder er omtrentligt. Perioderne fra top til fuld genopretning vedrører bestemte markedsbegivenheder og er ikke ETF'ernes gennemsnitlige genopretningstid. Datagrundlaget for SPY går til 30. september 2026, mens data for QQQ går til oktober 2026. Kursafkast og samlet afkast inklusive geninvesterede udbytter kan give forskellige fald og datoer for genopretning.
Som tabellen viser, faldt SPY med cirka 55.2% under finanskrisen i 2008, og det tog knap fem år at nå helt tilbage til toppen før krisen.
Efter teknologiboblens brist i 2000 nåede QQQ et maksimalt kursfald på cirka 83%, og genopretningen til den tidligere top tog næsten femten år.
Til sammenligning var SPY tilbage ved sit tidligere højdepunkt omkring et halvt år efter pandemiens kursfald i 2020.
Maksimalt fald viser tabets dybde; genopretningstiden viser ventetiden.
Den svære del af langsigtet investering er heller ikke nødvendigvis kun psykisk.
Forestil dig, at du er 40 år og investerer US$500 i en bred ETF hver måned.
Du kender princippet om faste, løbende investeringer og vil gerne fortsætte med at købe, når markedet falder.
Men hvis recessionen både får aktiekurserne til at falde og udløser fyringer i din virksomhed, kan du pludselig miste din indtægt.
Realkreditbetalinger, daglige udgifter og børnenes uddannelse stopper ikke af den grund.
Uden en tilstrækkelig økonomisk buffer kan du blive tvunget til at sælge ETF'en med tab for at betale nødvendige regninger.
Det svære er ikke altid at forstå langsigtet investering, men at have likviditet nok til at holde fast.
Pensionister kan stå med en lignende udfordring: Hvis de skal hæve penge til leveomkostninger under et markedsfald, kan det reducere den beholdning, der ellers kunne få glæde af en senere genopretning.
Ud over at vurdere aktivernes forventede afkast bør du derfor styre risikoen for dybe fald og problemer med pengestrømmen, så du bedre kan holde fast i din langsigtede plan.
Derfor er maksimalt kursfald en vigtig del af vurderingen af aktivfordeling.
Den rette fordeling for dig afhænger af dine mål, din risikovillighed, tidshorisonten og hvert aktivs rolle i den samlede portefølje.
Kvantitative strategiers rolle i en ETF-portefølje
Hvis du allerede ejer en bred ETF, er den næste investering, du undersøger, ikke nødvendigvis endnu en aktie-ETF.Nogle gange er det mere relevant at spørge:
»Har jeg brug for en afkastkilde, som ikke er afhængig af, at aktiemarkedet stiger?«
Det er netop et af de investeringsperspektiver, Mr.Forex ønsker at formidle gennem kvantitative handelsstrategier.
Afkastet behøver ikke følge markedets retning
Mr.Forex' kvantitative handelsstrategier sigter mod at give adgang til andre mulige afkastkilder end det traditionelle aktiemarked.Et vigtigt nøgletal i vurderingen er strategiens historiske afkastkorrelation med det samlede aktiemarked.
Hvis man sammenligner afkast for samme periode og med samme tidsinterval, og korrelationskoefficienten ligger tæt på 0, viser det, at strategiens afkast i den undersøgte periode ikke havde nogen tydelig lineær sammenhæng med markedets afkast.
Den type strategi kan derfor have andre egenskaber i en portefølje end traditionelle aktie-ETF'er.
Men historisk korrelation kan ændre sig med markedsforholdene. Lav korrelation tidligere er ingen garanti for lav korrelation i fremtiden.
Målet er ikke at erstatte ETF'en, men at undersøge mulige supplementer
Vi mener ikke, at alle investorer bør opgive deres brede ETF'er til fordel for kvantitativ handel.Tværtimod kan ETF'er fortsat være kernen i en langsigtet portefølje, mens kvantitative strategier vurderes som mulige ekstra afkastkilder.
Det afgørende er ikke kun, hvor meget strategien har tjent isoleret set, men også:
Hvordan ændres hele porteføljens forhold mellem risiko og afkast, hvis du tilføjer strategien til din eksisterende ETF-beholdning?
Spørg for eksempel:
- Falder porteføljens volatilitet?
- Bliver det maksimale kursfald mindre?
- Forbedres det risikojusterede afkast?
- Holder forbedringerne også, når handelsomkostningerne medregnes?
Det er den slags spørgsmål, der bør styre beslutninger om aktivfordeling.
Hvilke oplysninger bør du kontrollere før en investering?
Når du vurderer Mr.Forex eller en anden kvantitativ handelsstrategi, anbefaler vi ikke blot at se på det samlede akkumulerede afkast.Se også på:
- Korrelationen med markedet: Hvor tæt strategiens historiske afkast har fulgt aktiemarkedet, og om sammenhængen var stabil under forskellige markedsforhold.
- Det maksimale kursfald: Det største historiske fald i aktivernes nettoværdi fra et højdepunkt til et efterfølgende lavpunkt.
- Tiden til genopretning efter et fald: Hvor lang tid der historisk gik fra bunden tilbage til den tidligere top, og om nogle tidligere tab stadig ikke er indhentet.
- Risikojusteret afkast: Hvilket afkast strategien har givet i forhold til den risiko, der blev taget.
- Historikkens længde og datagrundlag: Har strategien været igennem forskellige markedsforhold, og viser tallene faktiske handler eller resultater fra backtests?
- Handelsvilkår og omkostninger: Passer gearing, likviditet, handelsomkostninger og eventuelle forskelle ved kopihandel til din evne til at bære risiko?
Mr.Forex lægger ikke vægt på at presse afkastet så højt op som muligt for enhver pris, men på at søge et rimeligt afkast og samtidig forsøge at styre kursfald og belastningen ved investering.
Risikostyring først – ikke jagten på at blive hurtigt rig.
Vil du vide, om en kvantitativ strategi med lav korrelation passer til din portefølje, bør du gennemgå de resultater og risikooplysninger, Mr.Forex stiller til rådighed, før du træffer din investeringsbeslutning.
Ofte stillede spørgsmål (FAQ)
Q1: Er investering i en bred ETF ikke allerede tilstrækkelig risikospredning?
En bred ETF spreder effektivt risikoen ved enkeltvirksomheder, men er stadig påvirket af udviklingen på det samlede aktiemarked.Vil du mindske afhængigheden af aktiemarkedet yderligere, kan du undersøge obligationer eller andre aktiver med lav korrelation og vurdere deres mulige indvirkning på porteføljens samlede risiko.
Q2: Hvorfor kan der være overlap mellem beholdningerne, når jeg ejer flere ETF'er?
Fordi forskellige ETF'er kan følge indeks eller udvælgelsesregler, der omfatter de samme virksomheder.Eksempelvis kan ETF'er, der følger S&P 500 og Nasdaq 100, samt ETF'er med store vækstaktier alle eje nogle af de samme store teknologiselskaber.
Se derfor ikke kun på antallet af ETF'er, men undersøg de underliggende aktier, deres vægt og den samlede markedseksponering.
Q3: Hvad betyder en investering med nulkorrelation?
Nulkorrelation betyder, at korrelationskoefficienten mellem to aktivers afkast ligger tæt på 0, og at der derfor ikke ses nogen tydelig lineær sammenhæng i de historiske afkast.Det betyder ikke, at aktiverne er fuldstændig uafhængige, eller at der ikke er risiko for tab.
Q4: Er nulkorrelation bedre end negativ korrelation?
Ikke nødvendigvis.Negativt korrelerede aktiver kan i nogle situationer modvirke dele af markedsudsvingene mere direkte, men sammenhængen kan ændre sig.
Aktiver med korrelation tæt på nul kan i stedet give adgang til en anden afkastkilde.
Begge dele skal vurderes sammen med afkast, volatilitet, omkostninger og risikoen under ekstreme markedsforhold.
Q5: Er kvantitativ handel altid uafhængig af aktiemarkedet?
Nej, ikke nødvendigvis.Kvantitativ handel er en metode, hvor handler styres af faste regler, statistiske modeller eller programmer.
Forskellige strategier kan være positivt, negativt eller svagt korrelerede med aktiemarkedet. Sammenhængen skal beregnes ud fra faktiske resultatdata.
Q6: Vil en strategi med lav korrelation altid sænke risikoen i min ETF-portefølje?
Nej, det er ikke garanteret.Resultatet afhænger af strategiens egen volatilitet, korrelationen med ETF'en, vægtningen og markedsforholdene.
Hvis strategien i sig selv er meget risikabel, kan den øge den samlede porteføljerisiko, selv med korrelation tæt på nul.
Lavere volatilitet under normale forhold er heller ingen garanti for at undgå tab under ekstreme markedsbegivenheder.
Q7: Hvorfor er en ETF's maksimale kursfald og genopretningstid vigtige?
Det maksimale kursfald viser, hvor dybt investeringen historisk har været nede fra en tidligere top, mens genopretningstiden viser, hvor lang tid det tog at nå tilbage til toppen fra bunden.Under finanskrisen i 2008 faldt SPY eksempelvis omkring 55.2%, og det tog næsten fem år at nå helt tilbage til toppen før krisen.
Selv hvis en investering har langsigtet vækstpotentiale, er det vigtigt at sikre, at du kan håndtere både tab undervejs og en mulig lang ventetid.
Q8: Passer kopihandel sammen med dine ETF'er?
Det afhænger af din økonomi, din risikovillighed og dine investeringsmål.Kvantitativ handel kan tilbyde en anden afkastkilde, men kopihandel indebærer risiko for kapitaltab, forskelle i ordreudførelse og strategier, der holder op med at virke. Sæt dig ind i vilkår og risici først.
Det afgørende er ikke blot, om du allerede ejer ETF'er, men om den nye strategi kan supplere hele din portefølje på en fornuftig måde.
Konklusion: Forskellige afkastkilder frem for flere ETF'er
En bred ETF er fortsat et fornuftigt valg for mange investorer, der vil opbygge formue på lang sigt.Men at købe aktier i forskellige virksomheder er ikke helt det samme som at opbygge en virkelig diversificeret portefølje.
Det første spreder risikoen inden for aktiemarkedet. Det andet undersøger, hvordan hele formuen kan gøres mindre afhængig af de samme risikokilder.
De historiske fald i SPY og QQQ minder os om, at selv bredt sammensatte aktie-ETF'er kan opleve dybe kursfald og lange genopretningsperioder under markedskriser.
En langsigtet investor skal derfor ikke blot tro på muligheden for vækst, men også kunne bære risikoen undervejs.
Aktier, obligationer og kvantitative strategier med lav korrelation kan hver især have forskellige roller i porteføljen.
De behøver ikke erstatte hinanden, men kan vurderes ud fra, om de supplerer hinanden i den samlede portefølje.
God aktivfordeling jagter ikke kun højest afkast, men kombinerer aktiver til dine langsigtede mål og din risikovillighed.
Har du allerede en bred ETF, kan det være værd at lære en anden investeringsform at kende, som ikke nødvendigvis følger det brede marked.
Udforsk andre mulige afkastkilder end ETF'er
Undersøg Mr.Forex' kvantitative handelsstrategiers historiske resultater, korrelation med markedet, maksimale kursfald, genopretningstid og øvrige risikonøgletal. Vurder derefter, om de muligvis kan supplere din nuværende ETF-portefølje.Risikoadvarsel: Denne artikel er kun til finansiel oplysning og generel information. Den udgør ikke personlig investeringsrådgivning eller en garanti for afkast.
Fordelingerne A, B og C og andre simulerede tal anvendes udelukkende til at forklare principper og viser ikke nogen faktisk strategis resultater; de historiske oplysninger om SPY og QQQ stammer fra offentligt tilgængelige optegnelser om bestemte markedsbegivenheder. Historiske afkast, korrelationskoefficienter, maksimale kursfald og genopretningstider siger ikke med sikkerhed noget om fremtidige resultater.
Investering i aktier, obligationer, kvantitativ handel og kopihandel kan medføre tab af kapital. Nogle strategier indebærer også risici ved gearing, likviditet, modelfejl og forskelle i handelsudførelse. Sæt dig grundigt ind i strategien, handelsvilkårene og alle tilknyttede omkostninger, inden du investerer.